SMVdanmark anklager regeringen for “klokkeklar diskrimination”: “Det er en omvendt Robin Hood"

Regeringen vil gøre det nemmere for virksomheder at ansætte international arbejdskraft, men lige nu står små virksomheder til ikke at få gavn af de nye regler. Det giver “ingen mening”, lyder kritikken fra SMVdanmark, mens minister mener, at kritikken "rammer uden for skiven".

SMVdanmark kritiserer regeringen for at udelukke små virksomheder fra at benytte nye lempelser, der skal gøre det nemmere at ansætte international arbejdskraft. Men kritikken "rammer uden for skiven", svarer udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad.
SMVdanmark kritiserer regeringen for at udelukke små virksomheder fra at benytte nye lempelser, der skal gøre det nemmere at ansætte international arbejdskraft. Men kritikken "rammer uden for skiven", svarer udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Det er positivt, at regeringen med et nyt lovforslag vil gøre det nemmere for virksomheder at rekruttere international arbejdskraft. 

Men det er “klokkeklar diskrimination”, at man udelukker de mindste virksomheder fra at benytte de nye lempelser.  

Sådan lyder kritikken fra SMVdanmark. 

“Det er definitionen på diskrimination, når man laver et forslag, der usagligt og ufagligt udelukker små erhvervsdrivende fra at få de samme fordele som større virksomheder kan få,” siger Rasmus Emborg, der er politisk konsulent hos SMVdanmark. 

En omvendt Robin Hood 

I lovforslaget lægger regeringen blandt andet op til, at visse udenlandske arbejdstagere ikke behøver få udbetalt løn på en dansk bankkonto. Derudover vil regeringen gøre det muligt at forlænge et ophold på den såkaldte fast track-ordning, der skal sikre, at udenlandske arbejdere hurtigt kan få opholdstilladelse og arbejdstilladelse hos certificerede virksomheder. 

Hvorfor i alverden er det i orden, at de allermindste virksomheder skal have mere bureaukrati end de allerstørste? Det er en omvendt Robin Hood.

Rasmus Emborg
Politisk konsulent, SMVdanmark

Tilsammen skal det minimere bureaukratiet for virksomheder, når de skal ansætte udenlandsk arbejdskraft . De nye regler gør sig dog kun gældende for certificerede virksomheder med over 10 ansatte. Det giver ifølge Rasmus Emborg fra SMVdanmark “ingen mening”. 

“Hvorfor i alverden er det i orden, at de allermindste virksomheder skal have mere bureaukrati end de allerstørste? Det er en omvendt Robin Hood, der vil gøre det endnu mere attraktivt at arbejde i de største virksomheder frem for de mindste,” siger han. 

Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024