Stærke kræfter vil lempe rapporteringsregler for fonde

Det nye EU-direktiv, som pålægger store virksomheder at rapportere om, hvordan de indvirker på miljø, klima, og andre dele af samfundet, vil udfordre store danske fonde, vurderer PwC-rådgiver. Han påpeger risiko for dansk overimplementering. Også på europæisk plan arbejdes der for at sænke ambitionsniveauet. 

I maj 2021 afholdt PwC en sustainability konference med deltagelse af blandt andre 
I maj 2021 afholdt PwC en sustainability konference med deltagelse af blandt andre Foto: Liselotte Sabroe/ Scanpix
Mikala Satiya Rørbech

Som partner i PwC er Henrik Steffensen tæt rådgiver for mange af de store danske fonde og virksomheder.

Han opfordrer til, at man fra politisk hold lader de erhvervsdrivende fonde slippe for at blive omfattet, når EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i løbet af efteråret integreres i dansk lovgivning.

”Det er en stor byrde for alle virksomheder og fonde i at implementere reglerne, og ingen har rigtig gjort sig tanker om, hvordan det skal gøres for fondene. EU har slet ikke,” siger Henrik Steffensen.

Ifølge ham er problemet de mange uklarheder om fortolkninger og standarder, ikke mindst i den danske oversættelse af lovteksten. Desuden er der spørgsmålet om, hvor langt op og ned i værdikæden, der skal rapporteres, som åbner for en sluse af potentielt irrelevant rapportering. 

"Der er brug for en vurdering af, hvad der reelt er væsentligt at tælle med. Ellers kan man jo blive ved og ved,” siger han. 

I Dansk Industri er man overordnet positive overfor CSRD og de standarder, der guider, hvordan virksomhederne skal rapportere.  

”Vi mener helt klart, at der skal en bedre og mere ensartet rapportering til, så man bliver bedre til at træffe beslutninger, som fremmer bæredygtighed. Men vi siger også, at det er en stor mundfuld,” siger seniorchefkonsulent Tina Aggerholm.

Dansk Industri taler derfor for, at fondene kun skal rapportere deres eget bæredygtighedsaftryk, herunder deres sociale aftryk, og at de kun behøver medtage information om dattervirksomhedernes bæredygtighed, hvis de også indgår i fondenes finansielle rapportering.

Henrik Steffensen fra PwC understreger, at fondene naturligvis skal rapportere efter de nuværende regler, men stiller spørgsmålstegn ved, om de bør omfattes af de meget detaljerede CSRD-standarder og regler, og i givet fald hvornår.  

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024