Statsministeren bebuder nyt udspil om værdighed for udsatte efter sommerferien

Regeringen har i regeringsgrundlaget varslet en helt ny politik for de mest udsatte borgere. Hvordan det skal se ud, fremlægges efter sommerferien, ifølge statsministeren.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Snart bliver danskerne klogere på, hvordan SVM-regeringen vil sikre mere værdighed for de allermest udsatte i samfundet.

Efter sommerferien præsenterer regeringen nemlig sit udspil.

Jeg glæder mig til, at vi efter sommer kan præsentere regeringens udspil til en ny værdighed i socialpolitikken.

Mette Frederiksen
Statsminister, Socialdemokratiet

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin indledende tale til Folketingets afslutningsdebat.

Hun brugte det kommende udspil som eksempel på, hvordan partierne i den nuværende regering går til emner på en ny måde “frigjort fra de traditionelle uenigheder” mellem rød og blå blok.

“Jeg glæder mig til, at vi efter sommer kan præsentere regeringens udspil til en ny værdighed i socialpolitikken, som bliver et eksempel på det nye,” lød det fra Mette Frederiksen.

{{toplink}}
Læs også

Regeringen har allerede i regeringsgrundlaget varslet en helt ny tilgang til den måde hjemløse, psykisk sårbare og personer med massive misbrugsproblemer skal hjælpes på.

Ambitionen er at lægge grundstene til en helt ny politik for de allermest udsatte, hvor de mødes med værdighed, lyder det.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024