Rasmus Prehn er begejstret, bekymret og orker ikke en tur mere under bussen. Derfor handler hans nye bog om civilsamfund og frivillighed

Det vil være at smøre for tykt på at sige, han har set lyset.

Men det er måske ikke helt ved siden af at sige, at tidligere minister for udvikling, for fødevarer, landbrug og fiskeri og nuværende transportudvalgsformand for S, Rasmus Prehn har set nogle ting i et nyt lys.

Rigtig mange af mine vælgere og partikammerater i baglandet ryster i bukserne over det her - de er superbange for, om det handler om udbud og privatisering og alt muligt.

Rasmus Prehn
MF, forfatter, S

Det lyder det i hvert fald som om, når man spørger ham, hvorfor han nu er gået i gang med at skrive en bog om civilsamfund og frivillighed.

På den ene side er han drevet af fornyet begejstring for noget, der altid har fulgt ham:

Som dreng var han spejder, indtil det politiske ungdomsarbejde trak mere end friluftslivet, som ung studerende arbejdede han frivilligt på varmestuer for Church of England i Leeds, og som voksen har han raslet med bøssen til landsindsamlinger for organisationer som Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Da han i 2017 skrev bogen om Aalborgs brune værtshuse sammen med Anders Fuglsang, gik overskuddet til varmestuen Café Parasollen i Aalborg.

Selvom jobs som minister og MF har efterladt begrænset tid til frivilligt arbejde, er Rasmus Prehn bestemt dus med civilsamfundet.

På den anden side er der noget, der giver ham anledning til bekymring.

Det kan man ellers ikke umiddelbart læse, når han på LinkedIn skriver, at han i sin kommende bog vil ‘udforske vejen til et endnu stærkere, mere kærligt, sjovt og solidarisk velfærdssamfund.’