Ugens embedsmand: Christian Lützen vil gerne være endnu bedre til at kigge sine kollegaer i øjnene

Hvilke opgaver tager mest af din tid i øjeblikket?
Nævnenes Hus blev etableret som en ny styrelse i 2017, og vi er nu konsolideret og godt i gang med kerneopgaven. Det ændrer ikke på, at for mange borgere venter for længe på deres afgørelser. Med finanslovsforslaget, der retter op på en ellers kraftigt faldende bevilling, får vi mulighed for at rette op på det. Det kræver stram styring og oplæring af jurister i den helt skarpe ende, og det bruger jeg tiden på i øjeblikket.

Hvis du tænker tilbage på dit første job i embedsværket, hvad overraskede dig så mest?
I mit første år som embedsmand arbejdede jeg sammen med utroligt dygtige kolleger i asylafdelingen i Sandholm. Her fik jeg det helt ind under huden, hvor vigtig ens indsats kan være for andre, og hvor vigtigt det er, at man anstrenger sig. Året efter startede jeg i departementet i Integrationsministeriet, og det var så fascinerende og tæt på, at jeg de første mange uger havde det sådan, at jeg ville have gjort det uden løn. Selv om jeg lige i forhold til lønnen har en anden opfattelse nu, så kan jeg ærligt sige, at den der lykkefølelse stadig kan komme over mig.

Hvad er dit bedste råd til nye embedsmænd i centraladministrationen?
Hold fast i fagligheden. Vær nysgerrig og vær parat til at lære. Hav respekt for opgaven og rammerne, og husk på, at vi har et rigtig langt arbejdsliv. Der er så meget, man kan nå, også når Skype-forbindelsen er slukket. Og så skal man prøve at tage en bivej engang imellem. Nogle gange er der kønnest på de små veje.

Hvad vil du gerne være bedre til på jobbet?
Jeg tror helt ind i knoglerne på, at nærværende ledelse er afgørende for opgaveløsning og motivation i en organisation. Jeg bilder mig ind, at jeg er god til at kigge mine medarbejdere i øjnene. Men jeg vil gerne være endnu bedre.

Hvad er embedsværkets største udfordring lige nu?
Det vigtigste må fortsat være at bidrage til at løse væsentlige og ofte ganske komplekse samfundsmæssige udfordringer sammen med politikerne. Jeg var ministersekretær, da vi fik TV2 News og iPhones. Jeg abonnerer ikke nødvendigvis på, at verden er mere kompleks nu, men hastigheden er ubetinget højere. Vi skal nok være opmærksomme på, at vi ikke forsimpler alt for meget, for at kunne følge med. Vi skal på en og samme tid holde trit og tænke dybt. Vi skal inddrage og tale om og med. I forhold til beslutningskæden, handler det nok både om en styrkelse tæt på, decentralisering og autonomi ud i kæderne.