Venstre sætter hold i Vejle
Når vælgerne går til valg i Vejle i november, kan de vælge mellem hele 18 Venstre-kandidater. Borgmester Jens Ejner Christensen står øverst på listen.
Kiki Qvistgaard
FagdebatredaktørVenstre i Vejle Kommune har sat holdet til kommunalvalget i november. I spidsen står som ventet borgmester Jens Ejner Christensen, der allerede i efteråret blev valgt som partiets spidskandidat.
Det skriver Fredericia Dagblad.
Partiet opstiller 18 kandidater, blandt andet partiets gruppeformand i byrådet, Christoffer Melson, der er nummer to på listen.
Jens Ejner Christensen har ikke været borgmester i mere end en måneds tid. Han har overtaget borgmesterkæden i utide, fordi forhenværende borgmester Arne Sigtenbjerggaard ikke ønskede at genopstille.
Borgmesteren har tidligere siddet i Folketinget som suppleant for Ulla Tørnæs.