Verdensmål kender ingen alder, men kan de gøre en forskel for ældre?

En multifarvet nål i reverset har været højeste mode i det politiske Danmark, siden Danmark på linje med 192 andre stater skrev under på FN's 17 verdensmål tilbage i 2015.

Verdensmålene har inficeret snart sagt hver eneste sprække af samfundet, og kommuner, myndigheder og organisationer har travlt med at brygge fortællinger om, hvordan de gennem deres arbejde opfylder et eller flere verdensmål.

Men giver det mening at anvende FN's verdensmål på ældreområdet?

Ja, siger ældreorganisationer, eksperter og kommuner, som dog erkender, at man fem år inde i de nye verdensmål stadig kun er igang med de indledende øvelser.

Ældre Sagen er i gang med at tænke verdensmålene ind i organisationens nuværende og fremtidige strategipapirer.

"Seks af verdensmålene er skrevet ind i vores strategipapir, som vi arbejder med i år. Blandt andet er hele vores indsats mod at bekæmpe ensomhed blandt ældre og vores arbejde for at forbedre arbejdsmarkedet for 50+årige, inspireret af forskellige verdensmål," forklarer stabschef Tina Fogh Aagaard.

Ambitionen er dog, at verdensmålene skal mere i Ældre Sagens kommende strategiplan, som udkommer mellem 2021 og 2022, tilføjer Tina Fogh Aagaard.

Er verdensmål for generelle?
Med økonomiaftalen for 2018 blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om at samarbejde om at opfylde FN's verdensmål ved løbende at tænke bæredygtig udvikling ind i politiske tiltag.

KL-direktør Laila Kildesgaard har dog siden problematiseret, at verdensmålene er for generelle til at kunne arbejde med på kommunalt niveau.