Vi mangler stadig svar på, hvordan SVM vil udfylde de blanke sider i ældrereformen

Da regeringen i slutningen af januar afsluttede sin godbidsturne til de danske medier og præsenterede ældreudspillet i sin helhed, glimrede en central søjle ved sit fravær.

Sundhed. 

Det er en kendsgerning, at en stor del af brugerne af ældreplejen også har en eller flere kroniske lidelser og derfor jævnligt er i kontakt med sundhedsvæsenet. 

Så hvorfor lagde regeringen an til en storstilet reform af ældreplejen uden at medtænke en sektor, der er helt afgørende for de plejekrævende ældres velbefindende? 

Det var der nok aldrig nogen uden for regeringskontorerne, der for alvor kunne gennemskue. 

Og det manglende fokus på sundhed gav løbende anledning til kritik under de langtrukne forhandlinger efterfølgende. Selvom SF og Danmarksdemokraterne gik med i den endelige aftale, fik det dem også til at omtale reformen i noget afmålte vendinger. 

“Det er en sød lille aftale,” sagde Danmarksdemokraternes ældreordfører Marlene Harpsøe i timer efter, den faldt på plads i april. 

Forundringen blev ikke mindre af, at sundhedsstrukturkommissionen sideløbende med ældreforhandlingerne var ved at lægge sidste hånd på den rapport, der blev offentliggjort tidligere i juni. 

Her fik vi en gang for alle punkteret påstanden om, at man uden problemer kunne adskille ældreforhandlinger og sundhedsstrukturkommissionens arbejde.