Web3: Det næste internet er decentralt – og virkelig anderledes

Det er på tide, at du hører om web3 – det næste internet – der i mange henseender er meget forskelligt fra det world wide web, de fleste af os stadig bruger. 

Men først en advarsel: Denne artikel indeholder stærke koncentrationer af amerikanske buzzwords og varm luft.

Hvis man skal forstå web3, er det nemmeste faktisk at sammenligne med forgængerne.

Det først web bestod af massevis af statiske websider, som man kunne springe rundt mellem. 

Med web 2.0 blev websites dynamiske. Indholdet bliver sammensat til lejligheden og den enkelte bruger. Vi kender det især fra de sociale medier: De postings, jeg bliver præsenteret for på Facebook, er baseret på, hvad jeg tidligere har set, og hvem jeg kender. De mange forskellige elementer af information på siden opstår først, når det skal bruges, og i mange tilfælde er brugerne selv med til at påvirke og skabe det, der sker på websitet. 

Web 2.0 er centralt organiseret. Den, der driver tjenesten, bestemmer, hvad der kan vises på siderne og hvem der har adgang, og så har tjenesten i reglen ejerskab over alle data, der flyder gennem sitet.

Web3 er decentralt – i mange henseender. 

Der er ikke en platform i midten, der koordinerer samspillet mellem brugerne. Der er ikke en central tjeneste, der samler alle data ind og analyserer og profilerer brugerne. Der er ikke nogen, der kan kræve gebyrer eller forlanger en procentdel af omsætningen for at sætte parterne i forbindelse med hinanden. 

Web3 kan – i teorien – gå udenom de techgiganter, der har fået en foruroligende magt over alles liv. Hvad enten det er e-handel, medier, finansielle tjenester eller socialt samvær, så kan brugerne kommunikere direkte – peer to peer – og systemet kan være organiseret og drevet i fællesskab af dem, der bruger det.