Sådan laver Risbjerg prognoserne

Det er ikke sådan, at hvis et parti går to procent frem det ene sted, så går det også to procent frem alle andre steder. Det afhænger af, hvor stort partiet er i forvejen. Hvis et parti har to procent ét sted, så vil det måske gå frem til fire procent dér, men et andet sted, hvor det har fem procent, vil det gå helt frem til ti procent.

Søren Risbjerg Thomsen
Professor og valgforsker

Venstre mister et mandat i Sjællands Storkreds, men vinder et både i Østjyllands og Nordjyllands Storkredse - og selv om Enhedslisten samlet set går et mandat frem, mister partiet sit mandat i Nordjylland.
 
Det er sådanne oplysninger, man hver måned kan læse ud af professor Søren Risbjerg Thomsens prognose om folketingsmandaternes fordeling beregnet ud fra det seneste snit af de troværdige meningsmålinger.
 
Men hvordan er prognoserne egentlig lavet?
 
Tre parametre
Professor Risbjerg fortæller til Altinget | Christiansborg, at de geografiske prognoser på nuværende tidspunkt groft set er beregnet ud fra tre parametre: Stemmernes geografiske fordeling ved valget i 2005, Risbjergs kvalitetsvejede snit af de aktuelle meningsmålinger og så en korrektion, der tager hensyn til partiernes størrelser.
 
"Man kan sige, at jeg tager det gamle valgresultat fra 2005 som udgangspunkt. Her beregner jeg den geografiske fordeling af stemmerne helt ned på de nye opstillingskredse efter valgkredsreformen.

Derfra fremskriver jeg så de enkelte opstillingskredse i henhold til mit gennemsnit af meningsmålingerne, som det er nu. Derefter kan prognosen for mandaternes geografiske fordeling beregnes ved hjælp af reglerne i den nye valglov," forklarer Risbjerg Thomsen. 
 
Risbjerg fortæller, at hvis et parti står til fremgang i meningsmålingerne, kan man godt som tommelfingerregel regne med, at partiet går frem i alle dele af landet - og tilsvarende med en tilbagegang. Det, viser valganalyser, er det mest almindelige mønster.
 
I den forbindelse er det imidlertid nødvendigt at lave det, Risbjerg kalder en "størrelseskorrektion" på fremskrivningerne:
 
"Det er ikke sådan, at hvis et parti går to procent frem det ene sted, så går det også to procent frem alle andre steder. Det afhænger af, hvor stort partiet er i forvejen. Hvis et parti har to procent ét sted, så vil det måske gå frem til fire procent dér, men et andet sted, hvor det har fem procent, vil det gå helt frem til ti procent," siger han.
 
Mere præcise prognoser tættere på valget
Efterhånden som næste valg nærmer sig, og der bliver flere og flere meningsmålingstal og valganalyser at arbejde med, vil prognoserne også blive mere og mere præcise.
 
Risbjerg Thomsen vil nemlig efterhånden indarbejde både ændringer i partiernes profiler - altså om de appellerer særligt til f.eks. by- eller landboere - og den såkaldte "støvsugereffekt", hvor en meget højt profileret kandidat kan trække ekstra mange stemmer til sit parti i en bestemt storkreds, f.eks. statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i Sjællands Storkreds.

Allerede i den næste geografiske mandatprognose vil Risbjerg indarbejde profilændringer, der kan ses af resultater fra 12.000 interviews fra analyseinstituttet Sentio, foretaget igennem hele 2006.
 
"Ændringer i partiernes profiler røber sig i meningsmålingernes interviewundersøgelser. Men man kan kun se det, hvis man har et meget stort antal interviews at bygge på - og så kan man forsigtigt ændre på forudsigelsen af partiets profil," siger Søren Risbjerg Thomsen.
 
"Efterhånden vil jeg som noget nyt også søge at korrigere for de personlige stemmetal - at de største navne trækker flere stemmer til partiet. Men vi skal have lavet mere forskning, før vi kan være sikre på, om effekten er lige stor for alle partier, eller om der er bestemte partier, der er særligt følsomme," tilføjer han.
 
Søren Risbjerg Thomsen gør i øvrigt en dyd ud af at være forsigtig i sine forudsigelser:
 
"Jeg er altid nervøs ved bare at fremskrive en tendens fra sidste valg uden videre. Kunsten ved gode prognoser er, at man ikke overdriver tendenserne," slutter Risbjerg Thomsen.