Om  
Morten Messerschmidt
Mette Thiesen
Peter Kofod

DF rokerer rundt: Sådan er de nye ordførerskaber fordelt

Folketingsmedlemmer i Dansk Folkeparti har fået nye ordførerskaber. Det indebærer både Morten Messerschmidt, Peter Kofod og Mette Thiesen. 

Ud over politisk ordfører, kan Morten Messerschmidt nu også skrive kirkeordfører på listen. 
Ud over politisk ordfører, kan Morten Messerschmidt nu også skrive kirkeordfører på listen. Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Frida Flinch

Dansk Folkeparti har lavet en større ordførerskabsrokade i folketingsgruppen. 

Rokaden betyder, at Peter Kofod overtager posten som sundhedsordfører fra Mette Thiesen. Hun vil i stedet blive Dansk Folkepartis retsordfører. 

Mikkel Bjørn, der tidligere har haft ti ordførerskaber, har fået frataget en række af dem. Han bliver nu partiets udlændinge- og integrationsordfører, indfødsretsordfører og ordfører vedrørende nordisk samarbejde. 

En af de personer, der har overtaget en af Mikkel Bjørns mange ordførerskaber, er Morten Messerschmidt. Ud over politisk ordfører, kan han nu også skrive kirkeordfører på listen. 

De to grønne ordførerskaber, energi- og foryningsordfører, er blevet slået sammen med klimaordførerskabet. Den samlede grønne pakke har Nick Zimmermann nu overtaget fra Morten Messerschmidt.

Majbritt Birkholm, der er Dansk Folkepartis næstformand, er blevet veteranordfører og ligestillingsordfører. Hun har ikke tidligere indgået i ordførerkabalen, da hun ikke er medlem af Folketinget. 

Læs også

Partiets ordførerskaber fordeler sig nu således:

  • Peter Kofod er sundheds- og psykiatriordfører, finansordfører, skatteordfører, kommunalordfører, indenrigsordfører, sundhedsordfører, landdistriktsordfører, fiskeri- og landbrugsordfører og erhvervsordfører.
  • Mette Thiesen er familie- og børneordfører, handicapordfører, retsordfører, socialordfører, ytringsfrihedsordfører, digitaliseringsordfører, miljøordfører.
  • Mikkel Bjørn er udlændinge- og integrationsordfører, indfødsretsordfører og ordfører vedrørende nordisk samarbejde.
  • Alex Ahrendtsen er EU- og Europarådsordfører, folkeskole- og gymnasieordfører, forskningsordfører, forsvarsordfører, Færøerne- og Grønlandsordfører, uddannelses- og undervisningsordfører og udenrigsordfører.
  • Pia Kjærsgaard er dyrevelfærdsordfører, kulturordfører, værdiordfører og ældreordfører.
  • Nick Zimmermann er beskæftigelsesordfører, boligordfører, klimaordfører, erhvervsuddannelsesordfører og transportordfører.
  • Morten Messerschmidt er politisk ordfører og kirkeordfører.
  • Majbritt Birkholm (ikke medlem af Folketinget) er veteranordfører og ligestillingsordfører.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Mette Thiesen

MF (DF)
lærer (N. Zahles seminarium 2008)

Peter Kofod

MF (DF)
lærer (UC Syddanmark 2015)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024