Stoklunds angreb på Domstolen afspejler 25 års politisk frustration på Borgen

Overforsigtige domstole
Konflikten er blevet forstærket af, at de danske domstole ofte har lagt sig på den forsigtige side af konventionen og været endnu mere tilbageholdende med at udvise kriminelle end EMD i Strasbourg.

Derfor har det politiske flertal i Folketinget ad flere omgange strammet lovgivningen. Således skal kriminelle udlændinge, der får en ubetinget fængselsstraf, udvises med mindre "det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser".

Ikke desto mindre kunne den daværende direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, i 2017 konkludere, at danske domstole sagtens kunne udvise flere kriminelle - uden at komme i konflikt med menneskerettighederne.

Christoffersen havde undersøgt en række af de danske domme, og han var decideret rystet over, at den seriekriminelle "sigøjner-boss", Gimi Levakovic ikke var blevet udvist af Danmark.

Problemet er altså ikke kun relateret til Domstolen i Strasbourg, som Stoklund skyder på. Det har i lange perioder også været et dansk problem, om end de danske domstole fik strammet lidt op i kølvandet på Christoffersens undersøgelse. 

Få domme mod Danmark
I praksis er det meget få udvisningsdomme, der går Danmark imod ved EMD, og så sent som i foråret fik Danmark medhold ved flere domme i Strasbourg.

Men det argument bider sig selv i halen. Netop fordi de hjemlige domstole ofte selv undlader af udvise af hensyn til konventionen - og i visse tilfælde har overimplementeret - er det i sagens natur meget få danske udvisningsdomme, der ender i Strasbourg.   

Problemets omfang kan derfor ikke aflæses af, hvor mange udvisningssager Danmark taber i Strasbourg.

Demokratisk problem
Når det gælder udvisning af kriminelle, er der opstået en retstilstand, som et stort flertal i Folketinget er imod. 
 
Det ser Stoklund som "et demokratisk problem", fordi dommere uden noget folkeligt mandat kan trumfe medlemsstaterne demokratisk vedtagne lovgivning. Et spørgsmål, som også Jonas Christoffersen, har berørt i bogen "Menneskeret - en demokratisk udfordring?"

Det er således en vigtig principiel diskussion Stoklund rejser. Spørgsmålet er bare, hvad Folketingets flertal kan gøre ved den retstilstand, man er så utilfreds med.

Folketinget kan til enhver tid ændre retspraksis hos Højesteret med en ny national lovgivning, men det er noget mere kompliceret, når man er uenig med retspraksis hos Domstolen i Strasbourg.

Det er en vigtig principiel diskussion Stoklund rejser.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Urealistisk
Stoklund har selv to bud:

Allerhelst ser han, at medlemsstaterne i Europarådet vedtager en erklæring, der opfordrer EMD til at "droppe den aktivistiske linje og vende tilbage til det oprindelige formål". 

Her må man køligt konstatere, at den model næppe er realistisk. Medlemsstaterne er ikke enige - og for flere lande er det en selvstændig pointe, at EMD optræder selvstændigt uden at tage hensyn til politisk pres.

Man kan måske med god vilje se små tegn på, at Menneskerettighedsdomstolen de senere år har tilladt de enkelte lande et lidt større spillerum, men det er marginalt.

I bogen citerer Stoklund selv den daværende præsident for Domstolen, Robert Spano, for i 2021 at svare klart nej til spørgsmålet om, det er blevet lettere at udvise kriminelle udlændinge. Selvom netop dét var målet for den danske regering. 

Oprør mod Domstolen
Ud fra en vis desperation foreslår Stoklund så, at Danmark meddeler Domstolen, at vi undlader at følge visse domme. Som eksempelvis briterne gør.

Forslaget er meget kontroversielt, og Stoklund erkender selv, at det ikke er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Rent juridisk er det noget rod at have inkorporeret menneskerettighedskonventionen i dansk lov - og så alligevel ikke følge afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen.

I givet fald skal lovgiverne gå mere systematisk til værks. Så skal de først slå fast i den danske lovgivning, at lige når det gælder udvisning af kriminelle, skal danske domstole ikke følge EMD, men udelukkende følge dansk lov. Så der er fast rettesnor og ikke en ad hoc stillingtagen til hver enkelt dom.

Det danske omdømme
Den model vil også være kontroversiel, men næppe føre til sanktioner mod Danmark.

Det er ikke sandsynligt at Europarådet vil investere politisk kapital i et opgør med et land, der selv vil bestemme praksis for udvisning af kriminelle.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Alligevel kommer heller ikke det til at ske foreløbig, i hvert fald ikke i SVM-regeringens levetid.

Der er stor modstand i Løkkes (M) Udenrigsministerium mod alt, hvad der kan rokke ved de internationale institutioner, og Danmark har hidtil været klassens duks.

Når det kommer til stykket, vejer bekymringen for Danmarks internationale omdømme tungest.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Når det kommer til stykket, vejer bekymringen for Danmarks internationale omdømme tungest for de fleste toppolitikere.

Undtagelsen var den stramme danske udlændingelov i 2002, der vakte ramaskrig mange steder i Europa. Det valgte Fogh-regeringen at stå igennem, indtil den danske politik en dag blev mainstream.

Men ikke engang i de 14 år, hvor Dansk Folkeparti var støtteparti for borgerlige regeringer, blev der taget et opgør med de internationale konventioner eller Domstolen i Strasbourg. 

Det kommer heller ikke til at ske denne gang.