Civilsamfundet har særlige forudsætninger for at skubbe flere vælgere ind i stemmeboksen

Selvom der mangler forskning i effekten af civilsamfundets valginitiativer, betyder det noget, hvem der opfordrer folk til at stemme. Det mener eksperter. En del af forklaringen skal findes blandt tyrkiske kulturforeninger i Aarhus i slut-90’erne. 

Til Modstrøm Stemmers valgevents har de studerende på FGU inviteret unge politikere til at tale om emner, som de studerende har valgt. 
Til Modstrøm Stemmers valgevents har de studerende på FGU inviteret unge politikere til at tale om emner, som de studerende har valgt. Foto: Modstrøm
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Hvad nytter det, når stemmebusser, quizzer, politiske fredagsbarer og videoproduktioner på civilsamfundets initiativ ruller ud for at få flere borgere i stemmeboksene?

Gør det en forskel, om det er kommunen og regionen eller de lokale pigespejdere og en moske, der holder vælgermøder eller sender SMS’er, der opfordrer til at stemme?

Svaret på det peger i to retninger. For at få overstået den kedelige først, så er den, at forskning i Danmark ikke i særlig høj grad dækker civilsamfundets ellers mangfoldige initiativer for at fremme valgdeltagelse.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Civilsamfund

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024