19. september 2019 kl. 04.50

EL øger pres på regeringen: Ikke ét satspuljeprojekt kan undværes

SATSPULJE: Enhedslisten forlanger fuld finansiering af de satspuljeprojekter, der står til udløb i år. Og garantien skal falde allerede i regeringens finansloftsudspil, så de enkelte projekter ikke havner som brikker i forhandlingernes slutspil, lyder det fra støttepartiet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Søren Elkrog Friis

Velfærdspolitisk journalist, Mandag Morgen

Vi forventer, at regeringens finanslovsudspil indeholder en løsning på, hvordan projekterne fra satspuljen skal reddes – hver og en.
Pernille Skipper
Socialordfører, Enhedslisten

Sociale projekter for mere end 130 millioner kroner står til at miste støtten med udgangen af 2019. Regeringen har lovet organisationer og civilsamfund, at de ikke skal være bekymrede, men har gået stille med dørene i forhold til at love fortsat finansiering.

Enhedslisten lægger nu øget pres på regeringen for at garantere projekternes overlevelse. Og det skal ske senest i forbindelse med regeringens finanslovsudspil, så de enkelte projekter ikke ender som lunser, regeringen kan spise støttepartierne af med i forhandlingernes slutspil.

"Vi har hørt regeringen tale om, hvor vigtigt det er at få stoppet de økonomiske huller hos eksempelvis politiet og i skattekontrollen. Jeg er meget enig. Men jeg er virkelig bekymret, når vi endnu ikke har hørt ét eneste ord om alle de mange livsvigtige sociale projekter, der står til at miste alt," siger socialordfører Pernille Skipper.

Dokumentation

Satspuljens død og genopstandelse

Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.

Pengene er i stedet blevet udmøntet i satspuljen, som er blevet forhandlet mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten til at finansiere initiativer, der forbedrer vilkårene for svage og udsatte grupper samt for mennesker på overførselsindkomst.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 blev VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020.

Det betyder, at satspuljeforliget er opsagt, og at mindrereguleringen for hovedparten af overførselsindkomster afskaffes fra 2020. Folkepensionister får pengene som højere direkte ydelse, mens pengene for borgere på blandt andet kontanthjælp og dagpenge vil gå til tvungne pensionsindbetalinger.

Fremtidens satspulje vil bestå af frigivne midler fra den eksisterende pulje på i alt 15,7 milliarder kroner – den såkaldte reserve.

Ubrugte midler går fremover i statskassen, og som kompensation for det tillægges reserven årligt 70 millioner kroner.

Størstedelen af de penge er bundet af eksisterende projekter. Puljen vokser, efterhånden som projekter ophører, og pengene løber tilbage i puljen. Derfor er reserven i 2020 og 2021 meget begrænset.

Det er aftalt, at reserven som udgangspunkt anvendes til midlertidige initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med videre, men at der gives helt særlig prioritet til socialområdet, som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne. Herudover vil det blive prioriteret at understøtte et velfungerende civilsamfund.

Det er fortsat partierne i den oprindelige satspuljekreds (V, LA, K, DF, S, SF, RV og ALT), som står for udmøntning af midlerne fra reserven. Den nye S-regering kan altså ikke disponere over midlerne, hvis de øvrige partier ikke er enige.

Så stor er reserven