Mai Mercado: Vi gør ikke op med parallelsamfund ved at få børn til at dyrke sport

Foreningslivets gode viljer er ikke nok, hvis man vil gøre op med muslimske parallelsamfund. Det mener børne-og socialminister Mai Mercado (K).

“Vi står ikke og mangler frivillige indsatser i udsatte boligområder. Det er ikke der, skoen trykker,” siger hun.

Regeringen præsenterede for et par uger siden en ghettoplan med kontante løsninger som dobbeltstraf, nedrivning af boliger og udvisning af forældre, som sender deres børn op genopdragelsesrejse.

Men på trods af at socialministeren generelt er en varm fortaler for at styrke frivilligheden, glimrede civilsamfundet ved sit fravær i udspillet. Og det er ikke tilfældigt.

Vi står ikke og mangler frivillige indsatser i de udsatte boligområder.

Mai Mercado
Børne-og socialminister (K)

"Det er i erkendelse af, at vi ikke længere kan få et opgør med parallelsamfund gennem de gode viljers ønsker. Det er ikke nok at få børn, som vokser op i udsatte boligområder, til at dyrke sport. Det har vi bildt hinanden i for mange år. At hvis bare vi havde den rette sociale indsats, så ville vi lykkes. Der må vi bare konstatere, at det ikke er sket," siger hun.

Som en del af civilsamfundsstrategien var hun ellers blevet bevilget 16 millioner kroner til Dansk Idrætsforbunds integrationsprojekt Get2Sport. Og det står hun fortsat på mål for. Men hun tror ikke på, at foreningslivet kan løse hardcore integrationsproblemer.

"De her projekter har ikke gjort den forskel, så vi fik bremset parallelsamfund. Vi skal vedblive med at at have de frivillige, sociale indsatser, men de skal bakkes op af noget mere håndfast,” siger Mai Mercado.

Red Barnet forstår ikke ministeren
I Danmarks største børneorganisation Red Barnet studser man over budskabet fra børne- og socialministeren. 

"I alle mulige andre sammenhænge mener regeringen, at vi skal sammentænke myndighedernes og frivilliges indsats, hvis vi skal løse komplekse, sociale problemer. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det ikke skulle gælde, når det handler om at bekæmpe social kontrol og parallelsamfund," siger generalsekretær Jonas Keiding Lindholm, som også sidder i Frivilligrådet.

Han deler ellers regeringens analyse: Der er problemer i minoritetsmiljøerne, lyder det.

"Op imod 50 procent af etniske minoritetspiger er ikke en del af foreningsfællesskaberne. Vi er enige i, at der er problemer med social kontrol og parallelsamfund, som hæmmer børns fulde deltagelse i samfundet. Derfor har Red Barnet også allerede flere familierettede indsatser i de boligsociale områder, og vi vil enormt gerne være med til at sætte yderligere fokus på det gode børneliv," siger Jonas Keiding Lindholm.

"Derfor er jeg så ærgerlig over, at man skal lede så længe efter en reference til civilsamfundet og til fælles indsatser mellem civilsamfund og kommuner i regeringens ghettoplan," fortsætter han.

Red Barnet-generalen mener, regeringen burde have skelet til sin egen civilsamfundsstrategi, da man udarbejdede ghettoplanen.

"Regeringens nye civilsamfundsstrategi siger, at myndigheder og frivillige indsatser i højere grad skal tænkes sammen for at sikre en helhedsorienteret og bæredygtig indsats over for de kompleks, sociale problemer, vi står over for i samfundet. Og det bakker vi fuldkommen op omkring i Red Barnet," siger Jonas Keiding Lindholm.

Børneorganisationen har de senere år øget fokus på projekter i udsatte boligområder, og derfor er markeringen fra Mai Mercado lidt af en mavepuster, mener Jonas Keiding Lindholm.

"Men jeg kan være nervøs for, at regeringen ved helt at fravælge civilsamfundets i sine prioriteringer i ghettoudspillet er med til at underkende de mange spirende og virkningsfulde initiativer, som Red Barnet og andre aktører allerede har i de boligsociale områder," siger han.

DIF: Løse projekter virker ikke
I Dansk Idrætsforbund er man mere rolig over for Mai Mercados udmelding.

"Jeg tænker, at ghettoudspillet er ment i forhold til nogle andre arenaer end civilsamfundet. Det, jeg er glad for, er, at regeringen faktisk satsede på denne her del i de seneste satspuljeforhandlinger og gav Get2Sport en stor del af de penge, der var afsat til civilsamfundet. Derfor er vi på ingen måde kritiske over for den måde regeringen har prioriteret på. For de har faktisk prioriteret civilsamfundet over de her mere løse projekter," siger idrætspolitisk chef Poul Broberg. 

Samtidig nikker han genkendende til, at mange frivilligindsatser i ghettoerne ikke har haft den store effekt.

"Det virker ikke, når velmenende mennesker kommer ud og stiller nogle kegler op, spiller noget fodbold og så overlader børnene til sig selv," siger Poul Broberg.

Han kan imidlertid ikke genkende billedet af, at der ikke mangler frivillige indsatser i ghettoområderne.

"Jeg ved ikke, om Mai Mercado har været helt opmærksom på det. Men der er en kæmpe forskel på, om du laver et almindeligt idrætsprojekt i en ghetto, hvor du bare har 20 børn fra ghettoen, der spiller fodbold med hinanden og så går hjem igen. Der bidrager idrætten jo ikke særlig meget med nye relationer. Men det gør den, hvis du lægger aktiviteten ovre i de faste strukturer, nemlig i foreningen. Så får de dannet venskaber på kryds og tværs af sociale skel. Og så begynder vi at arbejde med det, der egentlig er dagsordenen: At fjerne dem fra et parallelsamfund," siger Poul Broberg.