Her er støttepartiernes ønsker før slutspurten om finansloven for 2022

Der bliver travlt i den kommende tid hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Forhandlingerne om finansloven for 2022 går nemlig ind i sin sidste og afgørende fase efter at have ligget relativt stille, siden regeringen præsenterede sit finanslovsudspil 'Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad' i slutningen af august. 

S-regeringen har indtil videre indgået alle finanslove siden 2019-valget med sine tre støttepartier, der også denne gang har en række ønsker med til forhandlingerne. 

Enhedslisten vil eksempelvis gøre tandlægebesøg gratis for alle, hvor Radikale i stedet er påpasselige med at øge det offentlige forbrug. Regeringen har dog forsøgt at dæmpe forventningerne til, hvor mange ekstra penge, der kan findes på budgettet, fordi man er bange for at overophede økonomien. 

Vi stiller ikke ultimative krav

Rune Lund (EL)
Finansordfører i Enhedslisten.

Desuden er forhandlingsreserven, på 1,2 milliarder kroner årligt i 2022-2025 til nye prioriteringer, den mindste siden 2015.

Hvad forventer støttepartierne så at få med i finansloven? Altinget har spurgt to af støttepartierne, som man forventer, at regeringen ender med at indgå en aftale med. 

EL: Ingen ultimative krav til uambitiøst udspil

Der er ifølge Enhedslistens finansordfører, Rune Lund (EL), "ikke sket det store" i finanslovsforhandlingerne indtil nu: "Så vi får et meget intensivt forløb frem til december, hvor vi gerne skal lande en aftale," lyder det. 

"Vi stiller ikke ultimative krav. Men vores oplevelse fra de to sidste finanslovsaftaler er, at regeringen er kommet med et uambitiøst udspil, der ellers har fine ting med, og så er det lykkedes os at få forhandlet en endnu bedre aftale på plads. Det er også planen i år," siger Rune Lund og fortsætter:

Enhedslistens hovedkrav til forhandlingerne er gratis tandpleje til de 18-25-årige. Det vil ifølge partiet koste cirka 750 millioner kroner årligt. Ambitionen gælder også for resten af befolkningen. 

Vi forhandler jo med et parti som Enhedslisten, der er notorisk imod at få flere mennesker i arbejde

Andreas Steenberg (RV)
Finansordfører i Radikale Venstre.

"Vi bliver nødt til at tage det i bidder, om man vil. Og der er mange unge, efter de fylder 18, der undgår at gå til tandlæge i flere år, derfor starter vi her," siger han.

Rune Lund ønsker også et løft af handicapområdet, bedre forhold på barselsgangene, der omfatter retten til at blive i to dage på fødegangen, samt flere midler til den grønne omstilling: "Det betyder også, at vi skal ud og finde mere finansiering - og det er vi klar til," siger ordføreren.

Han ønsker blandt andet at finde pengene i eksempelvis de reserver, der allerede ligger i regeringens finanslovsudspil, og en afskaffelse af boligjobordningen, der kan frigive 540 millioner kroner. 

Kan jeres tiltag ikke være med til at overophede økonomien, som regeringen vil undgå?

"Vi vil også meget gerne hjælpe regeringen med at tage noget luft ud af økonomien. Det kan man gøre på mange måder. Men det skal i hvert fald ske på en solidarisk måde. Vi så derfor gerne, at man gjorde det ved at rulle nogle af de skatterabatter, der er givet i milliardvis over de seneste to årtier, tilbage," siger Rune Lund.

R: Vi kommer ikke igennem med alt

Radikales finansordfører, Andreas Steenberg (R), påpeger, at partiets største fokusområder i finanslovsforhandlingerne er økonomien, børnene og klimaet. Men det vigtigste er, at finansloven sikrer, at der kommer flere hænder på arbejdsmarkedet: 

"Vi ved godt, at vi ikke kommer igennem med det hele," siger han og fortsætter:

"Vi forhandler jo med et parti som Enhedslisten, der er notorisk imod at få flere mennesker i arbejde."

Andreas Steenberg ønsker tiltag, der skal sikre mere international arbejdskraft til Danmark, samt en skattereform, der blandt andet sænker skatten på arbejde og sænker rentefradraget for boliglån.

Det bliver en armlægning, og desværre lægger regeringen sig for meget op ad Enhedslistens politik

Andreas Steenberg (RV)
Finansordfører i Radikale Venstre.

"Det kan ikke passe, at der findes folk, der tjener langt mere bare ved at bo i deres hus, end du kan tjene ved at arbejde," siger finansordføreren.

Han frygter ikke, at en sænkning af indkomstskatten medfører overophedning af økonomien, så længe det bliver modsvaret med en sænkning af rentefradraget.

"Det bliver en armlægning, og desværre lægger regeringen sig for meget op ad Enhedslistens politik. Enhedslisten forstår ikke, at de initiativer, der skaber vækst i sidste ende, giver mere velfærd," lyder det.

Det forventes, at finansloven falder på plads omkring 1. december.

Altinget har forsøgt at få et interview med SF-finansordføreren, Lisbeth Bech-Nielsen. Det har ikke været muligt inden deadline.