Midt i opsvinget strammer Wammen og lader andre partier farve finansloven rød og grøn

Hverken overraskende eller uventet kan reaktionerne fra både politiske venner, modstandere og kommentatorer sammenfattes i vendinger som ”en tynd kop urtete”, ”skuffende” og ”utrolig kedeligt”.

For regeringen er det ikke det store problem.

I et halvandet år har Nicolai Wammen i krisehåndteringens navn udskrevet den ene meget store milliardcheck efter den anden. At han nu fremstår som - om ikke blå - så en lidt grå og kedelig kassemester kan tilsigtet tjene regeringens ambition om at sikre et omdømme som økonomisk ansvarlige.

Konkret vil udmøntningen og størrelsen af finanslovens forhandlingsramme stå centralt i de kommende forhandlinger. De midler skal bruges til at give regeringens noget farveløse udspil nogle mere klare røde og grønne toner i samarbejde med støttepartierne.

Nicolai Wammen gjorde det ved præsentationen klart, at forhandlingsreserven først og fremmest er tiltænkt velfærdsinitiativer og grøn omstilling. Han meldte sig samtidig parat til at forhandle om, hvorvidt rammen kan gøres større ved eventuelt at afskaffe boligjobordningen helt.

CO2-penge sikrer ekstra råderum
På støttepartiernes ønskeseddel står blandt andet ønsker om at sænke det maksimale antal elever i folkeskolens klasser til 24, gratis tandpleje til unge under 25 år og ikke helt konkretiserede ambitioner om at sikre yderligere CO2-reduktioner.

Mens Nicolai Wammen gjorde meget ud af at fortælle, hvor godt det går samlet set for dansk økonomi, så gjorde han knap så meget for at gøre opmærksom på de forbedringer af de offentlige finanser, som han selv nyder godt af.

Konkret betyder lavere renteudgifter på den offentlige gæld og højere indtægter fra salget af CO2-kvoter, at regeringens finanspolitiske råderum nu er opjusteres med to milliarder kroner frem mod 2025 i forhold til seneste fremskrivning fra april.

Oven i det har regeringen valgt at reducere den statslige investeringsramme med et mindre milliardbeløb, hvilket betyder, at man næste år bevæger sig tættere på målet om strukturel balance i 2025, end det hidtil har været planlagt.

Wammen har altså både fået flere penge til at finansiere nye politiske tiltag og har samtidig haft rum til at lægge investeringspenge til side. Det ser dog ikke ud til at være regeringens ambition, at det ekstra råderum skal bruges i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Nu kan Wammen blive 'den voksne for bordenden'
På et spørgsmål om fraværet af klimainitiativer i regeringens finanslovsudspil fik Nicolai Wammen til gengæld selv nævnt de stillestående forhandlinger om en klimaplan for landbruget.

Her har man både fra Enhedslisten og Venstre krævet, at forhandlingerne flyttes fra fødevareministeren over til stats- eller finansministeren. Der skal en ”voksen for bordenden”, som Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen har udtrykt det.

Underforstået, en minister med adgang til regeringens økonomiske råderum. Og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, fremhævede da også netop klimaområdet som en af sit partis absolutte hovedprioriteter, da regeringen præsenterede finansloven.

”Regeringens finanslovsudspil er en tynd omgang. Der bliver gjort for lidt for at fremtidssikre dansk økonomi med flere hænder og sætte gang i den grønne omstilling. Venstre melder sig klar til at forhandle,” lyder det fra V-formanden.

For Wammen er planen imidlertid ikke at løse det hele med finansloven. Den skal først og fremmest adressere de røde krav om bedre velfærd, mens de grønne ambitioner også skal indfris i selvstændige klimaaftaler med mulighed for bredere politisk deltagelse.

De blå ønsker om mere arbejdskraft og højere arbejdsudbud har regeringen reserveret til sit helt eget reform- og forhandlingsforløb, som også skydes i gang i efteråret.

Der bliver nok at se til.