Efter nye tal om iltsvind: Oppositionen kræver højere kvælstofindsats fra regeringen
Iltsvindet i de danske fjorde er det næststørste nogensinde, viser tal fra Aarhus Universitet. Det vækker opsigt hos oppositionen, der som minimum vil have den mest ambitiøse kvælstofindsats af de modeller, der er på bordet i trepartsforhandlingerne. Regeringen vil ikke sige, hvilken model den går efter.
Marie Møller Munksgaard
JournalistDorte Ipsen Boddum
Journalist og redaktørDer skal skrues op for den danske kvælstofindsats, hvis vi skal nå målet om godt vandmiljø i 2027.
Sådan lyder reaktionen fra flere oppositionspartier, efter nye tal viser, at iltsvindet i de danske farvande nu er det næststørste nogensinde.
"Det er en katastrofe, vi er vidne til, og derfor er vi nødt til at lave en ambitiøs kvælstofindsats og nogle akutte løsninger for at tage hånd om det her,” siger Radikales klima-, energi- og forsyningsordfører, Samira Nawa.