EU’s ombudsdame takker af med opsang til von der Leyen: "Der er en fornemmelse af, at de kan slippe afsted med det"
Fra amning i arbejdstiden over hemmelige SMS’er. EU’s afgående ombudsmand, Emily O’Reilly, har haft næsten 4.000 sager om knas i EU-systemet forbi sit bord, og hun har særligt én EU-institution på sigtekornet.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: I marts 2023 bad en journalist den svenske regering om aktindsigt i dokumenter, som handlede om nye europæiske regler, der skal forhindre overgreb på børn på nettet. Det var ikke noget problem at få dem udleveret.
I Bruxelles blev EU-Kommissionen bedt om de samme dokumenter. Halvandet år efter sidder EU’s ombudsperson, Emily O’Reilly, og klør sig i hovedet over, at det har taget helt frem til nu at få afklaring på sagen, og at Kommissionen ad flere omgange har afvist at dele oplysningerne.
Der står i traktaterne, at borgerne har ret til at tage del i livet i Unionen, og det kan de kun gøre, hvis de ved, hvad der foregår.
Emily O'Reilly
EU's Ombudsmand
”Den eneste grund til forsinkelsen er, at de bare ikke ville udleverede dokumenterne,” siger hun.