Eksterne konsulenter skal igen finde milliardbesparelser i Forsvaret
Det konsulenthus, som var med til at finde milliardbesparelser i Forsvaret for syv år siden, vender nu tilbage for at finde besparelser for mere end 14 milliarder kroner. Forsvarets største fagforeninger håber, at konsulenterne tænker sig bedre om og inddrager medarbejderne mere end sidste gang.
Andreas Krog
RedaktørDe gjorde det i 2017. Og nu er konsulenterne i Boston Consulting Group (BCG) blevet hyret til at gøre det igen; at finde steder i Forsvaret, hvor der kan spares milliarder af kroner.
I forsvarsforligets anden delaftale, som en bred kreds af partier indgik i april i år, blev det som bekendt besluttet, at der skal findes i alt 14,3 milliarder kroner på ”omprioriteringer og effektiviseringer” frem mod 2033.