Jarl Viktor Schultz
RedaktionsassistentVeganerpartiets partileder, Henrik Vindfeldt trækker sig med øjeblikkelig virkning fra sin post.
Det skriver DR.
Udmeldingen kom dagen før partiets landsmøde, som blev afholdt denne weekend.
Vindfeldt trækker sig på grund af personlige årsager, oplyser partiets pressechef Lars Corvinius Olesen:
"Han har det ikke godt og vælger derfor at trække sig fra partiet for at få fokus på privaten, og det respekterer vi i partiet," siger han til DR.
I 2018 var Henrik Vindfeldt med til at stifte Veganerpartiet i 2018. Han stod i spidsen for partiet, da man i august sidste år havde fået indsamlet de 20.182 vælgererklæringer, der kræves for at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.
Ulovlig indtrængen
I december sidste år blev Henrik Vindfeldt idømt 30 dages betinget fængsel for ulovlig indtrængen på en svinefarm.
Lars Corvinius Olesen afviser dog, at fængselsdommen skulle have fået partiet til at bede Vindfeldt om at trække sig.
Bestyrelsen skal nu udpege en midlertidig formand, som vil fungere indtil medlemmerne om otte uger stemmer om, hvem der skal stå i spidsen for partiet frem mod folketingsvalget.