Ledertalent i politisk minefelt
TOP-TALENTERNE: Skandalesager har givet rystelser i Skatteministeriet de seneste år, men afdelingschef Kristian Hertz ryster ikke på hånden. Mød den fightende flippersøn, der er udvalgt til statens nyeste forløb for de mest lovende topledere.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørJeg trives fint i et miljø med store risici, men selvfølgelig kan det være, at jeg begår en fejl, eller der på et tidspunkt bliver behov for at placere et ansvar. Sådan er systemet jo også, og der skal man bare være villig til at acceptere, at sådan en dag selvfølgelig kan komme.
Kristian Hertz
Afdelingschef, Skatteministeriet
- Deltagere på statens topledertalentforløb skal have potentiale for at indtræde i en toplederstilling inden for et til tre år.
- Målgruppen for forløbet er særligt talentfulde statslige kontorchefer, afdelingschefer og vicedirektører eller ledere på tilsvarende niveau, der har flere års erfaring som ledere og udviser et særligt potentiale for at blive topleder i staten.
- Topledere forstås i denne sammenhæng som styrelsesdirektører og departementschefer.
- Deltagerne udvælges gennem en indstillings- og testproces.
Han må være embedsmændenes svar på en stuntman.
Det kan godt være, Kristian Hertz hverken skal lave fald fra store højder eller kaste sig ud af en bil, men afdelingschefens job i Skatteministeriet er fyldt med projekter, hvor risikoen for at falde dybt og slå sig synes overhængende.
39-årige Kristian Hertz er afdelingschef for koncernstyring, hvor han foruden ministeriets økonomi blandt andet er ansvarlig for at bygge de nye ejendomsvurderinger op. Derudover deltager han aktivt i arbejdet med at opbygge et nyt skattevæsen.
Blå bog: Kristian Hertz
Født i 1978 i København, men opvokset i Lejre
Gift og har tre børn
Uddannelse
Enkeltfag, HD Del 1, erhvervsøkonomi, CBS (2006)
Cand.scient.pol., Københavns Universitet (2004)
Karriere
Afdelingschef, Skatteministeriet (2016-)
Programchef, Skatteministeriet (2014-2016)
Økonomichef, Skatteministeriet (2013-2014)
Senior manager, Deloitte Consulting (2012-2013)
Manager, Deloitte Consulting (2010-2012)
Seniorkonsulent, Deloitte Consulting (2009-2010)
Specialkonsulent, Finansministeriet (2007-2009)
Fuldmægtig, Finansministeriet (2006-2007)
Fuldmægtig, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004-2006)
Studentermedhjælper, Finansministeriet (2003-2004)
Studentermedhjælper, Socialministeriet (2002-2003)
Regnskabsanalytiker, Købmandsstandens Oplysningsbureau (1998-2001)