Oberst bliver Danmarks forsvarsattaché i Sverige
Carsten Hasenfuss bliver Danmarks forsvarsattaché i Sverige. Han kommer fra en stilling som chef for Internationalt og Industrielt Samarbejde hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Sabine Dybdahl Christoffersen
RedaktionsassistentOberst Carsten Hasenfuss er Danmarks nye forsvarsattaché i Sverige med sideakkreditering til Finland og Norge. Det skriver Danmarks Ambassade i Sverige på Facebook.
"Finlands og Sveriges historiske beslutninger om at indtræde i Nato skaber en unik mulighed for et styrket samarbejde i Norden. Derfor styrker Danmark forsvarssamarbejdet med vores nordiske naboer i Østersøen, Norden og Nordatlanten," skriver Danmarks Ambassade i Sverige og fortsætter:
"Som følge af Ruslands aggression i Ukraine og det ændrede trusselsbillede er det nordiske fællesskab kun blevet vigtigere."