Per Okkels: Det har givet travlhed at få en ekstra minister
ARBEJDSMILJØ: De ansatte i Sundheds- og Ældreministeriet føler stort arbejdspres. En væsentlig årsag hertil er, at man med to ministre og et stort fokus har fået mere at lave, fortæller departementschef Per Okkels.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørVi tager det selvfølgelig meget alvorligt, at flere af vores medarbejdere føler sig stressede og har svært ved at balancere arbejdsliv og privatliv. Vi er gået fra én til to ministre, og der er generelt et stort fokus på sundheds- og ældreområdet.
Per Okkels
Departementschef
Fire ud af ti ansatte i Sundheds- og Ældreministeriets departement oplever, at arbejdet tager så meget af deres tid, at det ofte eller altid går ud over deres privatliv.
Sådan var tilbagemeldingen i begyndelsen af 2018, da departementet lavede en arbejdspladsvurdering.
Det tager ledelsen ikke let på, understreger departementschef Per Okkels.