Demokratirådgiver: Østeuropæiske valg kan blive en gylden mulighed for EU – eller en fjer i Putins hat

I søndags var der præsidentvalg og folkeafstemning om EU i Moldova. Afstemningen skulle indskrive målet om EU-medlemskab i landets forfatning og dermed cementere Moldovas rette plads i Europa.

Et lille land, men en central frontlinjestat på grænsen til Ukraine. Klart indenfor hvad Putin betragter som sin interessesfære. Men på trods af stor optimisme forud for valget, blev det kun til et yderst snævert flertal.

Ursula von der Leyen har hejst fanen til sejr for EU. Men der er ingen tid til at hvile på laurbærrene. Blot 50.4 procent takkede ja til EU. En så smal margin, at vægten lige så let kunne være tippet den anden vej.

Runde to venter i Moldova

Resultatet er til dels blevet tilskrevet en ihærdig indsats fra Moskva, som tog den store propaganda-værktøjskasse i brug for at påvirke weekendens valg.

Centralt i finansieringen af den russisk indflydelseskampagne er oligarken, Ilan Șhor. Som tidligere moldovisk toppolitiker og med en dom for omfattende svindel, trækker han i trådende fra sit eksil i Rusland.

Valget har om noget understreget effektiviteten af den russiske propagandamaskine og blotlagt EU's begrænsede indflydelse i den tidligere sovjetrepublik.

Amalie Salomon Jankjær
Program manager, Alliance of Democracies

Ifølge det moldoviske politi blev mere end 130.000 af de blot 1.3 millioner stemmeberettigede bestukket til at stemme nej tak til EU og ja tak til en pro-russisk præsidentkandidat. Det er 10 procent af stemmebasen købt og betalt af Kreml.

Forud for valget var regeringen også ude og advare offentligheden mod falske videoer af politikere og officielle institutioner, såkaldte deep fakes, sat i omløb som del af en russisk støttet smædekampagne mod regeringen. Dertil kommer en serie af orkestrerede cyberangreb, bombetrusler og hærværk, alt sammen sat i værk for at skabe usikkerhed og sænke en i forvejen lav valgdeltagelse.

Den pro-europæiske, siddende præsident, Maia Sandu var ligeledes spået en sejr i første runde mod rækken af pro-russiske oppositionspartier. Men hun formåede ikke at komme over 50 procent af stemmerne. Valget videregår derfor til runde to mellem Sandu og hendes runner-up, Aleksandr Stoianoglo fra det pro-russiske socialistparti.

En duel Sandu risikerer at tabe, såfremt oppositionspartierne samler sig om Stoianoglo. Den demokratiske katastrofe af en russisk lakaj i præsidentsædet er til dels inddæmmet af, at målet om EU nu indskrives i forfatningen. Men det vil alt andet lige være en fjer i Putins hat og et stort tilbageskridt for Moldovas demokratiske udvikling.

Genvalg kan blive et tilbageslag

Valget har om noget understreget effektiviteten af den russiske propagandamaskine og blotlagt EU's begrænsede indflydelse i den tidligere sovjetrepublik. Noget der giver Putin blod på tanden. Og rundt om hjørnet venter endnu et valg og en mulighed for at få foden endnu længere ind i Europa.

I dag, lørdag, skal der stemmes ved parlamentsvalget i Georgien, som ligesom Moldova er centralt placeret på EU og Natos ydre grænse mod Rusland. Her er en anden kvindelig præsident gået til kamp for sit lands plads i EU - præsident Salomé Zourabichvili.

Hendes budskab til georgierne er en klar opfordring til ikke at stemme på det siddende pro-russiske regeringsparti, Georgiens Drøm. Et parti der anvender krigen i Ukraine som en skræmmekampagne og advokerer for et fredeligt samarbejde med Rusland.