Lederne: End ikke en sejr til Trump kan stoppe den bæredygtige udvikling

89 procent af danske ledere foretrækker Kamala Harris som præsident. Det viste en nylig undersøgelse blandt mere end 1.000 af Ledernes medlemmer.

Det er et bemærkelsesværdigt tal, der siger noget om usikkerheden ved udsigten til en ny periode med en præsident Donald Trump, som har varslet handelskrig, er uklar om sin støtte til Ukraine og vil bryde internationale samarbejder – herunder Paris-aftalen.

En usikkerhed, som er gift for alle former for strategisk og langsigtet ledelse i virksomhederne. Endda oveni en periode med inflation, energikrise, stigende renter og globale spændinger.

Og usikkerheden kan også ramme klimaindsatsen på et tidspunkt, hvor Danmark og EU er i gang med en storstilet – og potentielt dyr – bæredygtig omstilling af erhvervslivet. En omstilling, som har fokus på planetens miljømæssige grænser, social inklusion og ansvarlighed.

En ny, grøn verdensleder

Man behøver blot at kigge på de tørre tal for at se, at Donald Trump som præsident vil blive dyr for den grønne omstilling.

Det anerkendte klimamedie, Carbon Brief, har eksempelvis udarbejdet en grundig analyse af de klimamæssige konsekvenser ved et valg af Trump: Hans forventede politik vil føre til fire milliarder ton ekstra CO2-udledninger – eller 100 gange Danmarks årlige udledning.

Og med en samfundsmæssig pris på CO2, som de fleste eksperter er enige om, ligger på rundt regnet 1000 kroner per ton, vil det betyde, at Trumps øgede udledninger kommer til at påføre verdenssamfundet en ekstra klimaregning på fire tusind milliarder kroner.

Det det bliver Danmark og andre lande, der vil skulle stå med hovedparten af oprydningsarbejdet efter Trump.

Tilbageruller Trump store dele af IRA, og melder han igen USA ud af Paris-aftalen, vil klimalederskabet ikke længere komme fra USA.

Anders Nolting Magelund
Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne

Indtil videre har Kamala Harris dog heller ikke ligefrem været nogen grøn helgen. Under hendes og Joe Bidens administration har man eksempelvis udvundet historisk meget olie.

Dog er der med Biden og Harris' grønne boost til amerikansk erhvervsliv, "Inflation Reduction Act" (IRA), tegn i sol og måne på et amerikansk ønske om ambitiøst, globalt klimalederskab – i høj grad også tænkt som geopolitisk modstykke til Kinas fremstormende grønne lederskab.

Men tilbageruller Trump store dele af IRA, og melder han igen landet ud af Paris-aftalen, vil klimalederskabet ikke længere komme fra USA.

Det kan ende i et selvmål for Trump-regeringen: USA bliver mindre lukrativt at flytte grønne virksomheder eller startups til, og det vil give Europa mulighed for at erobre den grønne førertrøje og tiltrække grønne investeringer.

Samtidig vil det forære Kina rollen som den suverænt største klimaleder på den globale scene – noget der kan være svært for en Trump-regering at acceptere på sigt, fordi kinesisk teknologisk dominans også kan føre til større økonomisk og politisk ditto.

Men det er værd at bemærke, at et valg af Trump næppe vil medføre et totalt farvel til alle klimaambitioner. Selv i det republikanske parti er der en gryende bevidsthed om behovet for at reagere på de klimaforandringer, som allerede rammer store dele af USA.

Trump har endda nævnt, at han er tilhænger af elbiler, dog nok mere ment som en vennetjeneste til Tesla-milliardæren Elon Musk end som en egentlig bekymring for klimakrisen.