"Det er et meget sort kapitel i EU’s klima-historie, som vi skal gøre op med nu"
TRANSPORT: Regeringens forslag om at forlænge iblandingskravet til benzin og diesel i et år, møder kritik fra Rådet fra Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark. Efter et sort årti har et nyt EU-direktiv endelig givet mulighed for handling, lyder det.
Birk Sebastian Kotkas
JournalistDet er næste utænkeligt for mig at Danmark aktivt skulle gå ind og vælge at bruge råvarer som ødelægger miljø og klima og menneskers levevilkår andre steder i verden, fordi det på papiret ser ud som om at råvarerne er klimavenlige. Det gør vi selvfølgelig ikke, for det ville være for åndsvagt.
Jeppe Juul
Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling
Tiden er ikke til endnu en "lappeløsning".
Sådan lyder advarslen fra Rådet for Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark til de igangværende forhandlinger i Folketinget, hvor regeringen ser ud til at have opbakning til at forlænge iblandingskravet til benzin og diesel med et ekstra år.
Det vil godt nok sikre, at Danmark også i 2021 lever op til EU-direktiverne, men det vil udskyde en afklaring af, hvad der sker fra 2022 og frem.