Danmark skal modsætte sig EU's mindstelønsdirektiv og værne om danske lønmodtagere

Men hvorfor hele dette EU-fokus på løn?

Da Ursula von der Leyen første gang blev valgt som formand for EU-Kommissionen tilbage i 2019, lovede hun Europa-Parlamentet at arbejde for et direktiv om mindsteløn.

Baggrunden for ønsket fra Europa-Parlamentet var, at finans-og sundhedskrisen havde gjort mange lønmodtagere fattigere. Så på mange måder var det et ædelt formål.

Problemet er dog bare, at lovfastsatte mindstelønninger har fortrængt kollektive overenskomstaftaler, og i de fleste tilfælde har fungeret som et loft over løndannelsen.

I Danmark har vi ikke en lovfastsat mindsteløn. Det er i stedet arbejdsmarkedets parter, som fastlægger løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster, som aftalt i Septemberforliget fra 1899.

Modellen deler Danmark med de fleste andre nordiske lande, men i mange europæiske lande lovgiver politikerne om dele af arbejdsmarkedspolitikken, herunder løn.

Derfor var modviljen mod Ursula von der Leyens løfte og det endelige direktiv naturligvis stor i Danmark.

Danmark ønsker ikke at få trukket et mindstelønsdirektiv ned over hovedet

Bente Sorgenfrey
Næstformand, Europabevægelsen

Modvilje mod EU-direktivet om mindsteløn skyldes især, at direktivet går for langt i forhold til begrænsningen i Lissabon-traktaten. Her fremgår, at EU ikke har hjemmel til at lovgive om lønforhold.

Direktivet bryder fuldstændig med den tænkning, der er omkring den danske aftalemodel.

Derfor er der en berettiget bekymring for, at Danmark på sigt kan ende som de lande, der allerede er overgået til mindstelønninger, og hvor antallet af kollektive aftaler er faldet markant med fattigere lønmodtagere til følge.

Vores aftalemodel har gavnet ikke bare de danske lønmodtagere men også den danske konkurrenceevne, fordi modellen er fleksibel og tilpasser sig den konkurrencesituation, vi i Danmark er i.

Det er ikke første gang, at Folketinget og arbejdsmarkedets parter i Danmark er bekymret over EU-lovgivning på arbejdsmarkedet.

Lovgivning, der potentielt kan udfordre det danske arbejdsmarked og den danske model.

Derfor min glæde over, at SVM-regeringen, efter samtaler med arbejdsmarkedsparter og med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, anlagde et såkaldt annullationssøgsmål mod EU's mindstelønsdirektiv.

Der er derfor tale om en meget principiel sag, som blev procederet ved EU-domstolen i Luxembourg 17.september 2024.

Danmark ønsker ikke at få trukket et mindstelønsdirektiv ned over hovedet, og dermed give EU ret til at blande sig i spørgsmålet om national løndannelse.

Om Danmark får medhold i sagen, eller dele af den, må den endelig dom vise.

Holdningen i regeringen, Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter var, at vi som land ikke bare kunne læne os tilbage og acceptere et upopulært direktiv, men rejse sagen, fordi den er så principiel for den danske model.

Sagen handler grundlæggende om at få trukket en streg i sandet for, hvor EU's kompetence går vedrørende national løndannelse.

Men mens vi venter på dommen, går den danske model op på den helt store klinge.

Forude venter overenskomsterne på det private arbejdsmarked, som udløber ved udgangen af februar 2025.

Forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne begyndes derfor formelt i starten af januar 2025.

De fire vil sige, som de plejer, at det bliver en meget vanskelig overenskomstforhandling – og det bliver denne måske også.  

Bente Sorgenfrey
Næstformand, Europabevægelsen

Der siver måske ikke så meget ud fra forhandlerne, men allerede nu er der fuld gang i mødeaktiviteterne, på både lønmodtager- og arbejdsgiverside.

Begge sider indsamler i øjeblikket krav fra deres medlemmer og foretager prioriteringer i kompetenceforsamlingerne.

Der skal forhandles overenskomst for cirka 600.000 lønmodtagere, og de centrale forhandlere er henholdsvis Claus Jensen, formand for Dansk Metal og CO-industri, næstformand i CO-industri, Mads Andersen, DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Andersen, og viceadministrerende direktør i DI Kim Graugaard.

De fire vil sige, som de plejer, at det bliver en meget vanskelig overenskomstforhandling – og det bliver denne måske også.

Forhandlingerne i 2023 var vanskelige fordi de var præget af en inflation, der var den højeste i mere end 40 år.

En inflation, der havde forringet lønmodtagernes købekraft, så jo, det var vanskelige forhandlinger, men som i den danske models ånd landede med gode aftaler og dermed også med en høj 'ja-procent' hos lønmodtagerne.

Hvad den kommende overenskomstforhandling vil have fokus på er ikke godt at vide, men Dansk Metals kongres, som blev afholdt i september, satte fokus på "Værdien af håndens arbejde" og "Industripolitik i en åben verden".

Fagbevægelsens topmøde, også afholdt i september, havde tema om kunstig intelligens på dagsordenen, så mon ikke de store forandringer på arbejdsmarkedet vedrørende nye teknologier og den nødvendige kompetenceudvikling og omstilling vil fylde noget ved overenskomstforhandlingerne i 2025.

EU Direktivet om mindsteløn vil nok heller ikke blive glemt, så derfor vil en beskyttelse af den danske aftalemodel også få sin plads ved forhandlingsbordet.