Ekspert: Mindre fonde er i fare for at dø. Sådan redder vi dem

Anbringelsesbekendtgørelsen blev dog ændret i samme år, hvortil ikke-erhvervsdrivende fonde fik mulighed for at have op til 75 procent af deres formue i aktier. Samtidigt har renteniveauet ændret sig signifikant i løbet af 2022. Rammevilkårene har således ændret sig markant.

Den mindre åbenlyse grund er de meget høje omkostninger, som små fonde ofte har ved formueforvaltning. Grant Compass har set hundredvis af regnskaber og udarbejdet tilsvarende af investeringsanalyser for mindre fonde, og konklusionen er klar: Selv i et lavrentemiljø kan fonde sikre et fornuftigt afkast, hvis de fokuserer på omkostningerne ved formueforvaltning.

Fondene kan dog give bankerne modspil. Det kræver blot, at den enkelte fondsbestyrelse sætter sig ind i, hvad de rent faktisk betaler af omkostninger, men det er både svært og tidskrævende.

David Dencker
Direktør, Grant Compass

Fondenes formue er ofte placeret i dyre finansielle produkter fra bankerne. Og når bankgebyrerne sammenlagt er 1,3-1,7 procent per år, er det svært at sikre afkast til uddelinger.

Fondene kan dog give bankerne modspil. Det kræver blot, at den enkelte fondsbestyrelse sætter sig ind i, hvad de rent faktisk betaler af omkostninger, men det er både svært og tidskrævende. Selv erfarne bestyrelsesmedlemmer har svært ved at forstå gebyrerne.

Påstand 2: Tung lovgivning besværliggør driften

Hos Grant Compass har vi mødt mange fonde, der stoppede med at modtage ansøgninger og uddele på grund af udfordringer med håndteringen af GDPR. Skærpede krav udfordrer den enkelte fonds ressourcer, men persondataforordningen er dog både nødvendig og god.

Når ansøgerne deler deres følsomme oplysninger som helbredshistorik og økonomiske forhold, nytter det ikke, at oplysningerne ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Det samme vil gøre sig gældende, når fondsudvalget - efter forventningen - kommer med en nødvendig anbefaling til lovgivning om blandet andet antiterror-finansiering og hvidvask.

Da GDPR trådte i kraft i 2018 medførte det omkostninger til advokater og konsulenter i milliardklassen for virksomheder, den offentlige sektor samt andre aktører. Fem år efter findes der dog et væld af billige digitale løsninger til at håndtere GDPR. Den samme udvikling vil ske i forhold til at håndtere nye lovkrav. Det er dog igen en forudsætning, at fondenes bestyrelser er klar til at tage de digitale værktøjer i brug.

Påstand 3: Lokale fonde skaber ikke stor nok effekt

De 200 mest uddelende fonde i Danmark bevilgede i 2021 25 milliarder kroner, hvilket er mere end 95 procent af de totalt bevilgede midler. De små og mellemstore fonde står for fire procent af uddelingskronerne, og i 2021 var hele 5.000 fonde slet ikke uddelende - mange af økonomiske årsager.

De små fonde foretager dog næsten et tilsvarende antal uddelinger som de større fonde. I 2021 var 43 procent af danske bevillinger fra fonde, der uddelte mindre end en million kroner. Og bevillingerne går i højere grad til sociale formål. Men de mindre fonde har ikke de nødvendige ressourcer til at foretage ’impact’-målinger af effekten af deres bevillinger på samme måde som de store fonde.

Den lille fond laver ikke ’impact’-måling på effekten af deres uddelinger. Men det betyder jo ikke, at gaverne ikke gør en vigtig forskel for modtageren.

David Dencker
Direktør, Grant Compass

Et eksempel på det ses hos en af mine bekendte, der sidder i bestyrelsen for en lille fond. Fonden er tilknyttet en pension for unge mennesker, der er flyttet hjemmefra, fordi familien ikke fungerer. Fondens støtter blandet andet med fraflytningsgaver eksempelvis 5.000 kroner til møbleringen af det nye hjem. Den lille fond laver ikke ’impact’-måling på effekten af deres uddelinger. Men det betyder jo ikke, at gaverne ikke gør en vigtig forskel for modtageren.

Udfordringen for de allermindste fonde bliver, at selvom bestyrelsesmedlemmerne arbejder pro-bono, så overstiger driftsomkostninger, som primært er omkostninger til regnskab og formueforvaltning, ofte uddelingerne. Fondenes bestyrelser bør derfor aktivt forholde sig til administrationsprocenten for at vurdere fondens økonomiske levedygtighed.

Påstand 4: En klods om benet

Der er mange, der betragter de små fonde som noget "rod". Civilstyrelsen bemærkede selv på ’Fondenes Dag’ i 2022, at det er svært at være tilsynsførende myndighed, når selv styrelsen ikke har overblik over antallet af aktive fonde i Danmark.

Advokater har svært ved at tjene penge på de mindre fonde. De arbejder ofte til en timepris langt under deres normale timepris og enkelte “brænder inde” med administrationen af en fond, fordi der ikke er nogen til at overtage efter dem.

Mange af de fondsbestyrelser, jeg møder, driver deres fonde professionelt og har ofte et højt personligt engagement i fondens formål.

Det ser jeg eksempelvis i Solsikkefonden, der støtter nuværende og tidligere anbragte børn, og hvor både stifter og bestyrelse selv har personlige erfaringer med anbringelse. Eller Esbjergs Kulturelle Ungdomsfond, der giver en million kroner om året til kulturelle aktiviteter for unge mennesker i Esbjerg. Bestyrelsen består selv af unge mennesker og holder til centralt i Esbjerg.

Tre anbefalinger til fondsudvalget

I 2022 stod Grant Compass, hvor jeg er administrerende direktør, for faciliteringen af en række ekspertgruppemøder i samarbejde med Anker Brink Lund, professor ved Copenhagen Business School. Her var fokus på, hvordan Danmark kan gøre det attraktivt at drive og etablere nye små og mellemstore fonde, så vi bevarer en mangfoldig og lokalforankret fondssektor.

På møderne bidrog 21 udvalgte eksperter, der tilsammen sad i 132 fondsbestyrelser, med flere anbefalinger til det nedsatte fondsudvalg. Tre anbefalinger lød således:

• Transparens om omkostninger

Der er stor forskel på niveauerne i fondes driftsudgifter. Ved at benchmarke med andre fonde af samme størrelse kan bestyrelsen få et bedre beslutningsgrundlag for at vurdere fondens økonomiske levedygtighed samt mulighed for fortsat at varetage stifters vilje. Derfor bør der indføres en liste af forhold, som bestyrelser løbende skal forholde sig til eksempelvis ved nedlukningen af en fond.

Ved at benchmarke med andre fonde af samme størrelse kan bestyrelsen få et bedre beslutningsgrundlag for at vurdere fondens økonomiske levedygtighed.

David Dencker
Direktør, Grant Compass

Det kunne eksempelvis være en gennemgang af fondens driftsudgifter, hvor administrationsomkostninger sammenlignes med andre fonde af tilsvarende størrelse samt en gennemgang af fondens formueforvaltningsløsning.

Historiske afkast og omkostninger kan sammenlignes med fonde af tilsvarende størrelse, og forventningerne til afkast kan opdateres i forhold til de nyeste samfundsforudsætninger.

• Digitalisering og standardisering

Det er nødvendigt at digitalisere langt de fleste arbejdsgange i fondene, herunder håndteringen af GDPR, bogføring og momsindberetning. Flere fondseksperter ser en fordel i at digitalisere fondsarbejdet og effektivisere processerne af hensyn til ressourcer og lovgivning.

Digitalisering kræver, at der sker en standardisering på tværs af fonde og hos leverandører såsom banker og revisorer. Det er centralt, at denne digitaliseringsproces særligt tilpasses de mindre fonde, da de har andre vilkår og ressourcer end de store fonde.

• Ny fondstype inspireret af den tyske Bürgerstiftungen

Med dette forslag er der tale om en ny fondsfigur baseret på øget fleksibilitet og medlemselementer kendt fra foreningsretten. Borgerfonden - på tysk Bürgerstiftungen - er, som de almene danske fonde, selvstændig og uafhængig af stifter, men oprettet af borgere og drevet som en non-profit-organisation.

Det ligger i borgerfondens natur at støtte “fællesskabets borgerinteresser”, dog i et geografisk afgrænset civilsamfund, hvorfor flertallet af fondsbestyrelsen også skal være valgt af medlemmerne. Borgerfonden tillader således en mere fleksibel fondsdrift end de danske standarder - særligt i kraft af den centrale medlemsindflydelse.

Noget af det vi taler meget om i dag er nærdemokrati, forandring og liv i hele Danmark, og her kan de små fonde være svaret.

David Dencker
Direktør, Grant Compass

Friheden i borgerfondene er dog betinget af strenge krav til almennyttighed, bæredygtighed, gennemsigtighed samt demokratiske elementer. Og set i forhold til de nuværende danske fondslove ville selvsamme krav ikke være mulige at imødekomme herhjemme, da danske fonde eksempelvis hverken kan have ejere eller medlemmer. Forslaget om borgerfonde vil derfor mest hensigtsmæssigt ske ved indførelse af en ny hovedlov om borgerfonde.

Små fonde kan vise vejen frem

Mange små fonde, der blev skabt i 1960'erne i Danmark, var lokale initiativer, der ønskede at skabe forandring i nærområdet. Noget af det vi taler meget om i dag er nærdemokrati, forandring og liv i hele Danmark, og her kan de små fonde være svaret. De skal have gode rammevilkår, men fondene skal også selv være villige til at rykke ind i fremtiden og turde gøre tingene på en ny måde.