Isobro: Den nye fondslov bør sikre mangfoldighed og bekæmpe hvidvask

Den nye fondslov bør sikre mangfoldigheden i fondene samt et fælles fondsregister, der vil gøre området mere transparent og være effektivt i bekæmpelsen af hvidvask, skriver Ann Leistiko.

I Isobro ønsker vi os, at der i revisionen af fondsloven er et kontinuerligt politisk fokus på, at fondenes bidrag til samfundet også kræver gode rammevilkår, skriver Ann Leistiko.Foto: Pressefoto/Isobro

Ann Leistiko

Direktør, Lungeforeningen, formand for Isobro

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Støtte fra en almennyttig fond kan sætte strøm til afgørende forskning og viden inden for blandt andet sundhedsområdet. Når en katastrofe som et jordskælv rammer, og der er brug for ekstra akut bistand, sker det ofte med støtte fra en eller flere almennyttige fonde.

Ifølge Fondenes Videnscenter bevilgede de almennyttige fonde og fondslignende foreninger i 2021 i alt godt syv milliarder kroner i støtte til alt fra socialt udsatte til forskning i sygdomme.

De almennyttige fonde er en vigtig aktør i det danske samfund, som bidrager med meget mere end kapital. Fondene investerer i udvikling, de sikrer mangfoldighed i samfundet, og de bidrager med nye løsninger på en række velfærdsproblemer til gavn for borgere i Danmark.

Temadebat

Hvad skal en ny fondslov gave?

Der er lagt op til en gennemgribende revision af den lov, som sætter rammerne for de almene fonde i Danmark.

Et nedsat fondsudvalg skulle have været klar med deres anbefalinger i 2022, men justitsminister Peter Hummelgaard har netop forlænget fristen til udgangen af 2023.

Altinget benytter anledningen og tager i en ny temadebat pulsen på de almene fonde. Vi giver stafetten til centrale aktører i fondsverdenen, forskere, politikere og eksperter og beder dem komme med deres bud på blandt andet:

Hvordan kan en ny fondslovgivning hindre, at mindre fonde drukner i administration, og hvad skal man kræve til gengæld? Bliver der nok velgørenhed og velfærd for pengene? Kan et nyt fondsregister bane vejen for større transparens og bør der eksempelvis lægges mere vægt på at sikre ansvarlighed, også blandt de mindre almene fonde?

Fonde er et enormt potentiale for velfærdssamfundet. Det må nødvendigvis fortsat være rettesnoren, når revisionen af den nuværende fondslov nu genoptages.

Bekæmpelse af hvidvask

Hos Isobro kigger vi især på tre områder, som vi mener, at den nye lov skal sikre rammerne for. Det første område er bevaring og værn om mangfoldigheden i fondene.

I Danmark har vi i dag store erhvervsdrivende fonde, vi har mindre fonde, aktivitetsfonde og fonde, der løbende samler penge ind. Den mangfoldighed er styrken i det danske fondslandskab.

Vi skal med en ny lov forsøge ikke at ensrette fondenes rammer mere end højst nødvendigt. Fondene skal netop afspejle et mangfoldigt og aktivt civilsamfund.

Det andet område er et fælles fondsregister, der både vil styrke indsatsen mod hvidvask og demokratisere ansøgningsprocessen. I Isobro mener vi, at det er på tide at få taget livtag med nepotisme og bekæmpe hvidvask.

Vi er positive over for Justitsministeriets forslag om et register over fonde i Danmark. Det vil gøre området langt mere transparent, ligesom det vil være et effektivt værktøj i bekæmpelsen af hvidvask.
Ann Leistiko
Formand, Isobro, fundraisingchef, SOS Børnebyerne

Derfor er en opstramning af loven i forhold til transparens og good governance helt nødvendig. Vi tror på, at en modernisering af loven vil gøre det nemmere for de mindre fonde at sikre, at deres administration er transparent og etisk forsvarlig, hvilket er både i branchens og samfundets interesse.

Åbenhed og transparens fra fondenes side er en forudsætning for en kontinuerlig dialog om filantropiens rolle i samfundet – nu og i fremtiden. Vi er derfor også positive over for Justitsministeriets forslag om et register over fonde i Danmark. Det vil gøre området langt mere transparent, ligesom det vil være et effektivt værktøj i bekæmpelsen af hvidvask.

Et fælles fondsregister vil også demokratisere ansøgningsprocessen, da alle får lige adgang til at søge kendte og mindre kendte fonde.

Fleksibel administration

Det sidste område, vi mener, at den nye lov skal sikre rammerne for, er proportionerne i de administrative byrder.

Læs også

Lektor på CBS: Fondenes eksistens er et fælles anliggende

Debat

Hvis vi skal beskytte og værne om den mangfoldighed af fonde, vi har i Danmark, er det vigtigt, at loven er fleksibel i forhold til administration, så de mindre fonde har mulighed for at honorere de krav, der stilles til dem.

Alle fonde skal naturligvis leve op til de basale good governance-regler, men det er ønskværdigt, hvis lovgivningen kan åbne muligheden for, at det kan være fleksibelt, hvor meget administration der er forbundet med opgaven.

De deltager også i debatten:

Gitte Lillelund Bech, direktør for markeder i Dansk Erhverv
Hanne Brinch, direktør i Found Aid
David Dencker, direktør i Grant Compass
Preben Bang Henriksen (V), retsordfører
Liv Egholm, lektor på CBS
Christian Gregersen, managing partner i Horten Advokater
Christian Have, debattør, forfatter og kreativ direktør for Have Kommunikation
Knud Foldschack, advokat i Foldschack & Forchhammer, medstifter af Repariate the Children

Samtidig er det vigtigt, at der er proportion i meradministrationen, og at administrative byrder altid kan retfærdiggøres – som i eksemplet med fondsregisteret.

Revisionen af fondsloven er et godt og vigtigt skridt i retning af mere moderne rammer for de almennyttige fonde i Danmark. I Isobro ønsker vi os, at der er et kontinuerligt politisk fokus på, at fondenes bidrag til samfundet også kræver gode rammevilkår.

I første omgang glæder vi os til forhåbentlig snart at genoptage arbejdet i fondsudvalget, og dernæst ser vi frem til at se den reviderede lovgivning blive udfoldet – til gavn for samfundet og for de almennyttige fonde i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere