Knud Foldschack: Rammerne om fonde bør sikre gavn for samfundet og styrke det gode initiativ

Justitsministeren har bebudet en gennemgribende revision af fondslovene. Særdeles påtrængende efter min opfattelse.

Mit håb er, at ministeren med revisionen sætter fokus på at gøre fondslovgivningen mere tidssvarende i forhold til uddelingsmuligheder samt at sikre de små projektudøvende fonde frie og rimelige vilkår i praksis.

Begge fokusområder vil kunne sikre en langt større samfundsgavnlig effekt fra de mange fonde vi har i Danmark. 

Mere tidssvarende fortolkning 

I dag anvendes en restriktiv formålsfortolkning, når fondene skal udlodde midler. Man er med andre ord meget tro mod de ord, som stifteren af en fond i nogle tilfælde nedfældede for mange år tilbage. Efter min opfattelse er man i visse tilfælde også for tro mod stifterens ord.

Man skal i den forbindelse huske, at vi altså taler om mere end 20 milliarder kroner, som uddeles fra fonde i Danmark til almennyttige formål hvert år på baggrund af, hvad stifteren har nedfældet ud fra datidens virkelighed. 

Mange af de store fonde er stiftet af velhavere, som ville gøre en forskel, ville mindes eller måske endda har haft dårlig samvittighed.

Det har ofte stiftet fondene med skattemæssigt begunstigende fordele, hvor avancebeskatning er undgået i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og generationsskifter, og hvor skatteudskydelsesregler og bonusfradrag reelt gør fondene til meget lavtydende bidragere til samfundet rent skattemæssigt.

100 år gamle overvejelser fra for længst afdøde stiftere bør måske ikke have endegyldig indflydelse på uddelingsformålene.

Knud Foldschack
Advokat

Jeg mener derfor, at man med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om deres vilje skal fortolkes restriktivt uden hensyn til samfundsudviklingen og uden hensyn til de mange skattemæssige fordele, som stifteren har haft ved at stifte en fond og den efterfølgende drift.

Måske skulle man ligefrem overveje samfundsmæssige relevante prioriteringskrav i forhold til fondenes formål. 100 år gamle overvejelser fra for længst afdøde stiftere bør måske ikke have endegyldig indflydelse på uddelingsformålene. Måske ville der ligefrem være forståelse fra de afdøde, hvis de i dag havde mulighed for at være meningsdannere.

Hensyn til samfundsudvikling 

Jeg advokerer ikke for, at man skal have offentlig repræsentation i fondenes bestyrelse. Det vil blot politisere og dæmpe risikovilligheden og bør i den grad frarådes. Men større uddelingskrav og bredde bør overvejes. 

Jeg håber, at det udvalg, som netop nu kigger på revisionen af fondslovgivningen, vil stille sig selv følgende spørgsmål: 

Hvorfor skal fonde være etableret med et evighedssigte? Og hvorfor kan formål ikke ændres i forhold til samfundsudviklingen? 

Tidligere drev vi eksempelvis landbrug og beskyttede natur på én måde. Vi rettede åer ud. Nu slynger vi dem. Vi drev også intensivt skov- og landbrug. Nu ønsker vi naturskov og udlægning af landbrugsjord til naturområder. 

Bør samfundsmæssige presserende behov som klima og sociale opgaver ikke fra lovgivers side prioriteres, eksempelvis via ekstra bonusfradrag eller andre adfærdsregulerende tiltag?

Fokus på små virksomheder

Den anden del, som jeg håber, at både udvalget og justitsministeren vil have fokus på, når fondslovgivningen skal revideres, er hensynet til de små iværksættere og samfundsengagerede personer og virksomheder. 

De love, der eksisterer i dag, regulerer reelt kun to slags fonde. De almene fonde og de erhvervsdrivende fonde. Men ingen af disse to fondsformer er ideelle for de små almennyttige tiltag. 

Siden midten af 1980’erne har den restriktive fondslovgivning efter min opfattelse glemt at tage højde for det stadigt stigende antal iværksættere og samfundsengagerede personer, som via deres idéer og engagement ønsker at gøre en forskel, og som ønsker at realisere en erhvervsaktivitet til gavn for klimaet, kulturen og de dårligt stillede medborgere uden at have egen økonomisk vinding for øje.

Virkeligheden er desværre, at små iværksættere, samfundsengagerede personer og NGO’er har trange vilkår i en fondslovgivning, som ofte ikke kan rumme denne form for udøvende almennyttig virksomhed i praksis.

Knud Foldschack
Advokat

Mange løser opgaver i fondsregi for stat og kommuner – ofte med projektstøtte fra de store fonde – eksempelvis teatre, ungdomshuse, kulturevents, sportsklubber, sociale initiativer og borgerinformationscentre.

Det offentlige ønsker ikke at påtage sig den tilsynsopgave, som gør, at fondslovenes undtagelsesbestemmelser for registrering af fonde kan bruges, og gode samfundsgavnlige aktiviteter udføres derfor ofte i det juridiske ingenmandsland.

Fondstanken er på mange måder ideel for denne gruppe af personer: De kan sikre formålet i en vedtægt uden frygt for, at det bliver kuppet, som man ser det i foreninger, og de kan udvise en større troværdighed over for omverdenen, ikke mindst over for potentielle tilskudsgivere, myndigheder og samarbejdspartnere.

Lammende krav for mindre fonde

Men virkeligheden er desværre, at de små iværksættere, samfundsengagerede personer og NGO’er har trange vilkår i en fondslovgivning, som ofte ikke kan rumme denne form for udøvende almennyttig virksomhed i praksis.

Kapitalkrav på 300.000 kroner for erhvervsdrivende fonde og 1.000.000 kroner for ikke-erhvervsdrivende fonde samt krævende administrative krav, der er ens for milliardfondene og de små "fonde på gaden", er lammende og ofte unødvendige.