Partner i advokatvirksomhed: Det skal være mere attraktivt at stifte almennyttige fonde
Revisionen af fondslovgivningen bør komme omkring beskatningen af fonde, så det i fremtiden bliver mere skattemæssigt attraktivt at stifte og donere penge til fonde, skriver Christian Gregersen.
![Der skal være et skattemæssigt incitament til at stifte en fond og til at uddele midler fra en fond, skriver partner i Horten Advokater Christian Gregersen. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/268155/108379.jpg)
![Christian Gregersen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/28713/christian-gregersen.png)
Christian Gregersen
Managing partner, Horten Advokater, juridisk sekretær for Velux FoundationsJeg skal med det samme deklarere, at jeg er en fan af den danske fondsmodel. Modellen har vist sig at være rigtigt god for os. Den har lagt rammer for, at solide virksomheder har kunnet udvikle sig langsigtet, samtidig med at de opretholder et hovedkontor i Danmark, og fondene bidrager med milliarder af kroner – om året – til gode formål.
Vi fik for knap ti år siden en ny erhvervsfondslov. Nu er fondsudvalget så i gang med at se på loven for de almene fonde. Mon ikke det ender med nogle fornuftige justeringer her og der, så modellen kan fortsætte uden den store omkalfatring. Det, tror jeg i hvert fald, vil være klogt.
Mit gæt er, at vi vil se et forslag med nogle af de længe ventede ændringer – øget indsigt hos fondene gennem et offentligt register, øgede krav til fondenes egen "good governance" og ellers en udbredt frihed under ansvar, så fondene kan indrette sig alt efter behov og beskaffenhed.
Bekymring om beskatningen
For fondene er en stor og divers gruppe, fra de helt store til de helt små og med forskellige formål i fundatserne.
Hvad skal en ny fondslov gave? Der er lagt op til en gennemgribende revision af den lov, som sætter rammerne for de almene fonde i Danmark. Et nedsat fondsudvalg skulle have været klar med deres anbefalinger i 2022, men justitsminister Peter Hummelgaard har netop forlænget fristen til udgangen af 2023. Altinget benytter anledningen og tager i en ny temadebat pulsen på de almene fonde. Vi giver stafetten til centrale aktører i fondsverdenen, forskere, politikere og eksperter og beder dem komme med deres bud på blandt andet: Hvordan kan en ny fondslovgivning hindre, at mindre fonde drukner i administration, og hvad skal man kræve til gengæld? Bliver der nok velgørenhed og velfærd for pengene? Kan et nyt fondsregister bane vejen for større transparens og bør der eksempelvis lægges mere vægt på at sikre ansvarlighed, også blandt de mindre almene fonde?
Det er derfor svært at lave en one-size-fits-all-løsning, medmindre den har en hel del stretch i stoffet.
Der må gerne også komme bedre muligheder for at nedlægge og sammenlægge små fonde, som det savner mening at videreføre i dag, hvilket også har været fremme flere gange i fondsdebatten.
Jeg er ikke så bekymret for fondsudvalget – jeg er mere bekymret for noget andet, nemlig fondenes beskatning. Der er flere gange raslet med sablen om, at fondene skal betale mere i skat, og det er i dag heller ikke specielt attraktivt at stifte en ny fond sammenlignet med at lade midlerne gå videre til familien.
Det er min erfaring fra foreløbigt 26 års arbejde med rådgivning af fonde og mulige fondsstiftere, at de skattemæssige forhold er vigtige. Der skal være et skattemæssigt incitament til at stifte en fond og til at uddele midler fra en fond. Hvis incitamentet er der, sker det også.
Definitionen af, hvad der rent skatteretligt anses som almennyttigt, trænger også til et realitetstjek anno 2023.
Managing partner, Horten
Det giver god mening at give sådan et incitament, når midlerne går til almennyttige formål. På den måde ender 100 procent af midlerne jo før eller siden med at gå til samfundets bedste. Det, synes jeg, er en interessant businesscase for samfundet. Alternativt kommer fonde ikke til eksistens, eller pengene kommer ikke ud til almennyttige formål i samme udstrækning.
Billigere donation til almennyttige fonde
Så mit opråb til politikerne er, at I endelig skal sørge for at opretholde fondenes skattefradrag for almennyttige uddelinger og også gerne gøre det nemmere at beslutte, at en formue skal overgives til en fond, der skal uddele penge til almennyttige formål.
Dette kan ske ved at sørge for, at det skattemæssigt er billigere at give til en almennyttig fond sammenlignet med at beholde pengene i familien.
Definitionen af, hvad der rent skatteretligt anses som almennyttigt, trænger også til et realitetstjek anno 2023. Der foregår rigtig mange ting i dag i grænsefladen mellem det klassisk almennyttige og det kommercielle, og det er her, at innovation og skalering opstår.
Inden for klima er det eksempelvis vigtigt, at der findes nye teknologier, og at disse udbredes hos virksomhederne. Tilsvarende er det inden for forskning vigtigt, at forskningsresultater også anvendes i praksis gennem skabelse af nye virksomheder. Det er ærgerligt, at mange af disse gode initiativer løber ind i problemer, når almennyttige fonde skal medvirke.
Når jeg ser på det danske fondslandskab, ser jeg en velfungerende kohorte af fonde og et stærkt økosystem, som man skal passe på med at bringe ud af balance.
Jeg ser imidlertid også ret få nye fonde og mange uudnyttede muligheder for vækst og samarbejde, som kunne realiseres ved lidt hjælp fra lovgivernes side. Og tænk, hvad det kunne blive til for samfundet, hvis vi tog den danske fondsmodel et skridt videre med mere gunstige rammer.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/28713/christian-gregersen.png)