Fondenes magtposition kalder på langt mere viden om deres rolle i det politiske system

Alene de tre eksempler illustrerer, hvor stor en rolle bevillinger fra private fonde spiller i Danmark. 

Fondsbevillinger afgør, hvad der bliver forsket – og ikke forsket i – på universiteterne. Fondsbevillinger har betydning for realiseringen af politiske mål, og fondsbevillinger er med til at forme det fysiske landskab i Danmark.

Bevillinger i en størrelsesorden, som de tre nævnte, er i en klasse for sig – og Novo Nordisk Fonden er i en klasse for sig. Med uddelinger på mere end ni milliarder kroner årligt (tal fra 2023) placerer fonden sig ikke blot som den største i Danmark, men også blandt de allerstørste på verdensplan. 

En række andre store private fonde uddeler imidlertid også beløb på mere end 500 millioner kroner årligt, og mange af de største fonde uddeler stadigt større beløb.

Selvom fondene er private aktører, betyder deres magtfulde position, at magtstrukturer i fondsverdenen har en mere overordnet samfundsinteresse.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor og medlem, forskningsledelsen for Magtudredningen

Fra 2018 til 2022 skete der omtrent en fordobling i det samlede beløb uddelt af private fonde til et beløb på godt 32 milliarder kroner.

Det beløb bliver givetvis overgået i 2024.

Samtidig er koncentrationen i fondsverdenen meget betydelig, og alene de 20 største fonde stod for hele 76 procent af fondsbevillingerne i 2022.

Selvom fondsdirektører – og mange andre magtfulde aktører – vist nok hellere vil tale om indflydelse end magt, er der ingen tvivl om, at de store private fonde har en magtfuld rolle på tværs af mange felter. Med økonomiske muskler i den størrelsesorden følger en betydelig indflydelse på både forskningsverden, på vores velfærdssamfund og også i civilsamfundet.

På den baggrund kan det undre, at der ikke er ret mange forskere, der har interesseret sig for de private fondes rolle.

Vi ved faktisk ganske lidt om de private fondes rolle i Danmark, og der er ikke lavet nogen systematiske studier af, hvordan fonde træffer beslutninger om eksempelvis overordnede strategier eller udmøntning af bevillinger. Eller med andre ord: Hvem har magten i fondsverdenen? 

Den viden, vi har, kommer blandt andet fra de historier om fondes virkemåde, der med jævne mellemrum dukker op i medierne.

Når man færdes i forskningsmiljøer, hører man også af og til om, hvordan i hvert fald nogle bevillinger kommer i kølvandet på en ganske tæt dialog mellem fonde og forskningsinstitutioner. 

Samtidig er det også klart, at mange af de private fonde har haft et øget fokus på eksempelvis transparens i uddelingskriterier og det, man betegner som 'good governance'.

Mere systematisk viden er der til gengæld ikke meget af – og netop systematisk viden er en forudsætning for en god forståelse og diskussion af fondenes rolle i det demokratiske system.

Selvom fondene er private aktører, betyder deres magtfulde position, at magtstrukturer i fondsverdenen har en mere overordnet samfundsinteresse.

Et oplagt sted at starte er at se på sammenhængen mellem det juridiske grundlag for fondenes virksomhed og deres virkemåde. Private fonde opererer typisk ud fra en fundats eller et sæt vedtægter, der sætter en ramme for fondsvirksomheden.

Samtidig sker der helt oplagt en udvikling af fondenes strategier, og en del fonde ser ud til at have udvidet deres virkefelt ganske betragteligt – som de indledende eksempler om bevillinger fra Novo Nordisk Fonden illustrerer.

Det rejser spørgsmålet om, hvordan den slags beslutninger træffes. Hvor tæt er fondenes dialog eksempelvis med den virksomhed, som fondsmidlerne i de erhvervsdrivende fonde stammer fra? Hvor meget magt har de forskellige dele af fondenes organisation, som eksempelvis bestyrelse, direktion og sekretariat? Hvilke netværk indgår fondene i – og hvordan har det betydning for deres arbejde?

Den relationelle magt, der ligger i forbindelser mellem fonde og deres omgivelser, er særligt interessant.

Umiddelbart kan man måske tænke, at fondene fastlægger deres prioritet på eksempelvis forskningsområdet uafhængigt af universiteter og forskersamfundet. Som det er beskrevet i essay af Magtudredningens 2.0, er der imidlertid tætte relationer mellem fonde og forskningsverdenen, og mange forskere og tidligere universitetsledere sidder på helt centrale roller i fondene.

Private fonde spiller en væsentlig rolle i forhold til at løse store samfundsmæssige udfordringer.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor og medlem, forskningsledelsen for Magtudredningen

Et andet interessant spørgsmål er, hvordan fondenes samspil med offentlige beslutningstagere påvirker deres beslutninger.

De største fonde har helt oplagt en tæt kontakt til forskellige niveauer af det offentlige system – også på det absolutte topniveau. I en magtoptik giver det mulighed for indflydelse på offentlige prioriteringer.

Indflydelsen går sandsynligvis også den modsatte vej. Man kan måske forestille sig en egentlig lobbyisme, hvor forskellige aktører forsøger at påvirke fondenes prioriteringer og dermed ultimativt at få del i fondsbevillingerne.

Som med al anden lobbyisme åbner det for, at nogle er dygtigere end andre – og ofte er de mest succesfulde lobbyister dem, der i forvejen har flest ressourcer. Om det også er sådan i fondsverdenen, ved vi imidlertid meget lidt om. 

Private fonde spiller en væsentlig rolle i forhold til at løse store samfundsmæssige udfordringer. Det giver dem en nøglerolle i det politiske system. Den nøglerolle kalder på en langt større forskningsmæssig interesse for magten i fondsverdenen. Et godt vidensgrundlag er nemlig forudsætningen for en god offentlig debat om magt og demokrati.