Fondsdirektør: Fondene skal ikke og sætter ikke retningen for den danske folkeskole

Det er glimrende, at Altinget har igangsat en debat om fondenes rolle på skole og uddannelses området. Dansk pædagogik og skole ånder gennem kritik og samtale, og fondene skal bestemt ikke skånes, men aktivt deltage: lære og lytte – og svare.

Af demokratiske grunde og fordi det forhåbentlig kan bidrage til, at vi bliver dygtigere. Det mente jeg før, jeg fik arbejde i en fond, og det mener jeg nu.

Der rettes – og denne ombæring er ingen undtagelse – typisk tre kritikker mod fondenes engagement i folkeskolen.

For det første, at fondene tvinger skoler og andre til at bedrive undervisning efter særlige koncepter, der underminerer den professionelle dømmekraft hos skolelærerne.

For det andet, at fondene ingen demokratisk legitimitet har og dermed sætter en retning for skoleudviklingen, som ikke er sat af folkestyret, men af kapitalinteresser.

For det tredje, at fondenes tildelinger STEMificerer folkeskolen og dermed skævvrider.

Lad os tage dem én for én idet jeg nu engang bedst kan svare på baggrund af det kendskab, jeg har som direktør i Life Fonden og mit mangeårige samarbejde med en række fonde i mine tidligere funktioner som henholdsvis rektor for Københavns Professionshøjskole fra 2008 til 2023 og formand for Danske Professionshøjskoler fra 2017 til 2022.

Vi blander os med støtte og ekspertise

Med hensyn til koncepter og den pædagogiske dømmekraft er spørgsmålet utroligt vanskeligt at afgøre.

Lifes forløb til grundskolernes naturfagsundervisning har bestemt en stilladsering og struktur, der binder i forløbene, som er udviklet på baggrund af samarbejde med blandt andet forskere og praktikere, og som tager udgangspunkt i didaktiske modeller (undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning), fagenes mål og så videre

Det store spørgsmål er ikke, om fondene fylder for meget, men hvorfor naturfagene fylder så lidt.

Stefan Hermann
Direktør, Life Fonden

Det finder jeg ganske legitimt og helt indenfor skiven, idet nogle lærere aktivt redidaktiserer og bruger deres dømmekraft, mens andre – for eksempel den ufaglærte naturfagslærer, som der er mange af – har stor nytte af et stærkt stillads og en tæt struktur.

Sådan har det vel mere eller mindre altid været med læremidler. Spørgsmålet her er ikke enten eller, men hvad der er de hensigtsmæssige balancer.

Og noget stort overgreb på frihed og dømmekraft kan det næppe være, at en medarbejder i LEGO Fonden har udtalt, at "leg skaber større nysgerrighed og lyst til at udforske verden", som det anføres i lektor Jørn Bjerres indlæg.

I et indlæg af Anne Hegelund (EL) hedder det, at fondene skal blande sig uden om, og at det er kapitalinteresser, der sætter dagsordenen. Fondene skal ikke og sætter ikke retningen for den danske folkeskole.

Det gør politikerne nationalt og lokalt, ofte i et tæt samspil med berørte interesser i DLF, KL, Skole og forældre og så videre. Sådan skal det være.