Forsker: Normaliseringen af et Lego-centrisk syn på leg i skolen viser fondenes store indflydelse på uddannelse

"Vi er afhængige af fondenes ressourcer," udtaler han og tilføjer:

"Men også deres viden. Når vi samarbejder om Playful Learning, kommer Lego Fonden med en kæmpe viden inden for æstetik, leg og innovation, som de bidrager med til projektet. Det kan vi ikke bare afvise."

I lyset af, at de private virksomheder ikke har noget demokratisk mandat, når det gælder spørgsmålet, om hvordan de kommende generationer skal uddannes, er det relevant at spørge, hvad denne afhængighed virksomhederne betyder for læreruddannelsens måde at uddanne lærere, og skolens måde at danne eleverne på.

Lego påvirker studerendes syn på skolen

I kraft af mit arbejde læser jeg regelmæssigt et udsnit af de bachelorprojekter, som de lærerstuderende skriver som afslutning på deres studie.

Her kan jeg ved selvsyn konstatere, hvordan referencer til virksomheder som Lego er begyndt at dukke op på lige fod med referencer til Grundtvig, FN's verdensmål og uddannelsesforskning.

Hvis vi følger samme udvikling som i USA, går vi en fremtid i møde med Lego-skoler, Grundfos-skoler og Mærsk-skoler.

Jørn Bjerre
Lektor, Aarhus Universitet

Et projekt referer således til, at "begreber som 'legende læring' har overtaget skolefronten med et formål og ønske om at skabe en bro mellem det at lege og lære (Playful Learning, 2023)".

Et andet projekt introducerer Legos 'playwheel' som "et didaktisk værktøj", mens den studerende i et tredje projekt citerer en forsker, der er ansat i Lego Fonden, som udtaler at: "Leg skaber større nysgerrighed og lyst til at udforske verden".

Det rokker ved kategorier som forskning, dannelse og didaktik, at det i sådanne projekter bliver ugennemsigtigt, om der er tale om videnskab eller snarere en viderekolportering af det lege-centrerede verdensbillede, som Lego Koncernen har en økonomisk interesse i at udbrede. 

Indfør regler for gennemsigtighed

Når det gælder samarbejdet mellem private virksomheder og offentlige institutioner, betragtes det normalt som selvindlysende, at man skal have klare regler for armslængde og gennemsigtighed, eksempelvis når det gælder medicinalindustriens samarbejde med offentligt ansatte forskere eller med de læger, der udskriver recepter. 

Også når man som forsker søger midler fra fonde, kan man forvente, at der er regler for armslængde og gennemsigtighed, som kan sikre ens uafhængighed og integritet.

Hvad ville værdien af forskning i Cobra-bevægelsen være, hvis den blev tvunget til at konkludere, at kunstnernes kreativitet skyldtes, at de drak øl, fordi Carlsbergfondet finansierede projektet - men anden forskning skulle forsvare tesen om, at det var godt ovenlys, der skabte de optimale betingelser for kunstnerne, fordi Velux Fonden stod for finansieringen?

Dette eksempel illustrerer det principielle problem, som gør sig gældende, når skoler og læreruddannelser underlægges koncepter, der er styret af store koncerners strategiske interesser.

Hvis vi følger samme udvikling som i USA, går vi en fremtid i møde med Lego-skoler, Grundfos-skoler og Mærsk-skoler. Det er derfor på høje tid at imødegå denne udvikling med tiltag, der kan sikre de pædagogiske institutioners vidensmæssige uafhængighed og værdimæssige integritet. Dette kræver regler for armslængde og gennemsigtighed.