Lektor på CBS: Fondenes eksistens er et fælles anliggende

Mens vi venter på revisionen af fondsloven for almennyttige fonde, giver det god mening at genbesøge fondenes historie. Ved at stille spørgsmålet om, hvad der gennem tiden har været fondenes rolle i og bidrag til samfundet, får vi anvist muligheder for, hvilken fremtid loven skal forme.

De almennyttige fonde har som eksistensberettigelse, at de skal indgå i og bidrage til styrkelse af det fælles gode. Det er jo derfor, de kaldes almennyttige. I tiden efter den danske grundlov så vi en opblomstring i etableringen af de almennyttige fonde.

De engagerede sig i mange spørgsmål, der ud over at have et stærkt fokus på foranstaltninger og støtte til at afhjælpe fattigdom også ville fremme dannelse og derigennem mulighed for deltagelse i det demokratiske samfund.

Det handlede om at skabe forudsætningerne for et overskud, hvorfra borgerne kunne engagere sig i det demokratiske samfund. Det er faktisk nogle af de vigtigste elementer, som fondene stadig tilgodeser – om end det selvfølgelig tager mange retninger og udtryk.  

Fondenes fællesskaber 

Efter anden verdenskrig og især fra 1960'erne så vi igen en opblomstring af de almennyttige fonde. Også her var de sociale og demokratiske forpligtelser helt centrale. De små og mellemstore fonde tilgodeser især sociale og kulturelle formål, der skaber rum til lokale fællesskaber.  

For det første ved at hjælpe sociale udsatte, der befinder sig på kanten af samfundet eller kæmper med problemer, der synes uoverstigelige og derfor ikke levner meget rum til at deltage i fællesskaber.  

For det andet ved at skabe mulighed for fællesskaber, der – selvom de måske umiddelbart synes at handle om kulturelle eller sportslige begivenheder – er med til at sikre muligheden for lokale offentlige mødesteder.  

Det er små lommer af fællesskaber, der krydser sociale, økonomiske og faglige grænser. De skaber muligheder for at møde andre grupper af folk med andre meninger og se, hvordan man på trods af eller på grund af mangfoldigheden kan mødes om en fælles sag; kulturen, sporten, lokalområdets udfordringer og visioner. Det fører til større forståelse af og sammenhæng i den mangfoldighed, som demokratiet bygger på.  

Administrative udfordringer 

De små og mellemstore fonde er især gode til tre ting. De er i stand til at etablere fællesskaber på tværs af umiddelbare sociale, kulturelle og økonomiske skel.

De sikrer en mangfoldighed i civilsamfundet gennem deres mangefacetterede uddelinger og forskellige formål. De er tæt forbundet med lokalområdet og er derfor med til skabe nærhed til borgerne. Herigennem fungerer de som et løbende laboratorium for, hvad nærdemokrati er og skal være.

Allerede nu kæmper mange små og mellemstore fonde med for store administrationsomkostninger i forhold til at kunne uddele til det fælles gode.  

Liv Egholm
Lektor, CBS

Men de har også det problem, at de har svært ved at finansiere den administration, der skal sørge for, at de kan bidrage til det fælles gode; den løbende udvikling af demokratiforståelsen og skabelse af nye offentlige mødesteder. 

Med den nye fondslov forventer man at kunne få bedre overblik over og kontrol med de små og mellemstore fonde. Men spørgsmålet er, om det kommer til at gå ud over deres bæredygtighed. Allerede nu kæmper mange små og mellemstore fonde med for store administrationsomkostninger i forhold til at kunne uddele til det fælles gode.  

Så selvom der er behov for at genoprette et fondsregister, der kan skabe transparens og sikre den legitimitet, som er et helt centralt element af fondenes bæredygtighed, er der også behov for at kigge på, hvordan man kan imødekomme udfordringerne med den administrative del.

Mulighed for fundatsændringer 

Her er det især spørgsmålet om, hvordan der kan sikres en bæredygtighed, der både kan skabe transparens men ikke binder fondene, så de ikke kan uddele. En af de bindinger, som er helt centrale i forhold til fondene, er deres fundatser.