DI: Ny reform risikerer at ødelægge velfungerende uddannelser, hvis ikke politikerne tænker sig om

De korte og mellemlange videregående uddannelser er netop kendetegnet ved deres stærke tilknytning til praksis, og medarbejdere med disse uddannelser udfylder væsentlige og centrale funktioner i en række danske virksomheder.

De uddannelser skal vi værne om og sikre gode rammer.

Fokus på kvalitet 

Reformen er blevet en del forsinket, og der har været mange gisninger om årsagerne hertil – men reformen spiller også ind i en kompleks sammenhæng. 

Det kræver grundig forberedelse og syn for nuancerne og detaljerne, så politikerne ikke i deres iver efter at reformere det, som ikke fungerer optimalt, får ødelagt det, som faktisk fungerer fint.

Der er uddannelser, som er meget velfungerende, som vi ikke må ødelægge.

Signe Tychsen Philip og Mikkel Haarder
Hhv. vicedirektør og underdirektør, Dansk Industri

Diplomingeniør-, bygningskonstruktør- og maskinmesteruddannelserne er alle uddannelser, som fungerer godt, som de er. Dimittenderne og deres kompetencer er efterspurgte, og de er i høj kurs på arbejdsmarkedet.

Det er uddannelser, som er meget velfungerende, og som vi ikke må ødelægge.

Diplomingeniøruddannelserne er for eksempel helt unikke, fordi de leder direkte i beskæftigelse, men samtidig har en velafprøvet overbygningsuddannelse i form af civilingeniøruddannelserne – og der er adgang for faglærte via adgangskursus.

Det ville være katastrofalt, hvis det økosystem blev ødelagt.

Vi håber derfor meget, at der vil være grundige drøftelser med aftagerne om erhvervslivets ønsker og behov, inden politikerne slår to streger under resultatet.

Mellemrubrik

Der er dog også rum for forbedringer.

Mange tekniske erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser oplever kvalitetsudfordringer på grund af få ansøgere og dårlig økonomi.

For eksempel er samlæsning af fag en udbredt måde at holde liv i en uddannelse, men det sker på bekostning af det faglige niveau og specialisering.

Flere af de tekniske korte videregående uddannelser lider under et højt frafald af studerende, og der er behov for også at tiltrække flere dygtige studerende til uddannelserne.

Vi forventer, at reformudspillet vil indeholde konkrete forbedringsforslag, der kan sikre et kvalitetsløft af de tekniske uddannelser. Løft af undervisningen i form af styrket fagligt indhold, flere undervisningstimer og mere kontakt med undervisere.

Livslang læring

Vi er enige i regeringens ambitioner om, at flere unge såvel som voksne skal have øjnene op for de muligheder, der ligger i de korte og mellemlange videregående uddannelser enten som fuldtidsstuderende eller deltidsstuderende.

Et tættere samspil og samarbejde mellem erhvervsskoler og erhvervsakademier samt gymnasier og professionshøjskoler, hvor der konkret kan være samlæsning, men også bedre muligheder for eksempelvis at læse fag på tværs, kan skabe en større synergi og betyde, at flere får øje på de korte og mellemlange videregående uddannelser.

Vi tror ikke, at en garanti for optag på en bachelor eller en kandidat sikrer, at flere – særligt faglærte – vælger en erhvervsrettet videregående uddannelse.  

Signe Tychsen Philip og Mikkel Haarder
Hhv. vicedirektør og underdirektør, Dansk Industri

Derimod tror vi ikke, at en garanti for enten optag på en bacheloruddannelse eller en kandidatuddannelse sikrer, at flere – særligt faglærte – vælger en erhvervsrettet videregående uddannelse.

Vi forventer også, at livslang læring bliver et centralt tema for reformen.

Mulighederne for livslang læring skal styrkes, så særligt faglærte får øje på de muligheder, der ligger i blandt andet akademimoduler.

For mange beskæftigede vil en erhvervsakademiuddannelse eller professionsuddannelse på SU ikke være et attraktivt tilbud.

Det er derfor nødvendigt at sikre gode efter- og videreuddannelsesmuligheder på deltid for denne gruppe også i forhold til egenbetalingen.

I udviklingen af efter- og videreuddannelsesområdet er det også vigtigt, at regeringen holder sig for øje, at udbuddet af uddannelser skal være gennemskueligt for dem, der skal bruge det.

Aftagerne skal kunne kende forskel på en master, en afkortet kandidatuddannelse, en erhvervskandidat og den praksisbaserede master, som nogle forventer bliver en del af reformen.

Det kræver mere end et almindeligt kendskab til uddannelsessystemet.

Tilpasning til arbejdsmarkedet

De erhvervsrettede uddannelser har en styrke i at være tætte på erhvervslivet, men der er behov for bedre muligheder for en hurtigere tilpasning til arbejdsmarkedets efterspørgsel og behov.

Med en lav ledighed og flere store grønne projekter foran os er der rift om de kvalificerede medarbejdere.

Signe Tychsen Philip og Mikkel Haarder
Hhv. vicedirektør og underdirektør, Dansk Industri

Der er brug for en højere grad af agilitet, så de studerende lærer det, der efterspørges nu. Det gælder for eksempel i forhold til brugen af it-baserede løsninger og kunstig intelligens, som finder vej til alle brancher i rekordfart.  

Med en lav ledighed og flere store grønne projekter foran os er der rift om de kvalificerede medarbejdere.

På flere områder har virksomhederne vanskeligt ved at skaffe den nødvendige arbejdskraft, og vi mener, at det er tid til at se på mulighederne for igen at udbyde udvalgte uddannelser på engelsk og dermed tiltrække internationale studerende.

Dette skal være inden for de områder, hvor vi ved, at der kommer en stigende efterspørgsel, hvilket blandt andet gælder en række tekniske uddannelser samt it-uddannelser.

En model kan være at arbejde med en positivliste for internationale studerende på udvalgte uddannelser.

Vi ser frem til udspillet, til at drøfte det og bidrage til at sikre et endnu bedre erhvervsrettet videregående uddannelsessystem til glæde for både virksomheder og medarbejdere.