Prodekan efter kritik af trawl-rapport: Vi arbejder hele tiden med at sikre uvildighed i videnskabeligt arbejde

Hvad med troværdigheden?

Senest har der været debat af en rapport om trawlfiskeri fra Aarhus Universitet, hvor Danmarks Naturfredningsforening havde bestilt rapporten.

Debatten vender tilbage med jævne mellemrum.

Forklaringen er formentlig, at vi ofte bliver bedt om rådgivning, når en sag er konfliktfyldt eller kan blive kampplads mellem forskellige interesser, for eksempel mellem et erhverv og natur.

På mit eget fakultet, Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet, rådgiver vi blandt andet om natur, miljø, fødevarer og landbrug.

Vores forskning står helt centralt, når politikere og interesseorganisationer skal finde løsninger på grøn og fremtidssikret omstilling af landbrug og fødevareproduktion og vende tabet af biodiversitet.

Universiteter tager betaling for den forskningsbaserede rådgivning, og så er uvildighed og troværdighed ikke bare en selvfølge.

Ole Hertel
Prodekan, Aarhus Universitet, og forperson, Aarhus Universitets udvalg for forskningsbaseret rådgivning

Der er store interesser på spil. Det gør også, at den viden, der ligger bag, er til diskussion.

Andre steder på universitetet rådgiver vi myndighederne om rusmiddelforskning og undervisning og pædagogik. Igen er det væsentlige og højaktuelle emner, der er stor interesse for i samfundet.

Debatten om universiteternes evne til at være uvildige i den forskningsbaserede rådgivning af virksomheder og interesseorganisationer – og såmænd også af myndighederne – er uhyre vigtig.

Universiteter tager betaling for den forskningsbaserede rådgivning, og så er uvildighed og troværdighed ikke bare en selvfølge.

Det er en uvildighed, som universiteterne hele tiden arbejder med at sikre gennem en række kvalitetssikringsprocedurer.

Kvaliteten skal være i orden

Der er en række forskelle mellem den klassiske forskning og de forskningsbaserede rådgivningsopgaver, som er værd at notere sig.

I et forskningsprojekt er det forskeren, som fastlægger rammerne for opgaven. Ved forskningsbaserede rådgivningsopgaver vil det i reglen være den, der bestiller opgaven, som sætter rammerne for, hvilke problemstillinger opgaven skal belyse.

Forskerens opgave er ikke at drive politik, men at skabe og formidle viden så objektivt som muligt.

Derfor er det helt centralt for vores uafhængighed og troværdighed, at vi kan sikre kvaliteten af den forskningsbaserede rådgivning.

Normalt vil en forsker eller et forskerteam bag et klassisk forskningsprojekt forsøge at få det udgivet som en videnskabelig artikel i et internationalt tidsskrift med det, man kalder "peer review."

Tidsskriftets redaktør vælger to til fire internationale forskere til at lave en kritisk vurdering af forskernes arbejde. Deres kritiske gennemgang sendes til forfatterne, som retter artiklen til eller forklarer, hvorfor de ikke er enige i kritikken.

Redaktøren kan beslutte sig for at udgive på baggrund af svaret og den nu redigerede artikel, eller han kan sende artiklen til bedømmelse endnu en gang til ny kritik eller til godkendelse.

Denne proces kan tage mange måneder, i nogle tilfælde helt op til et år eller mere, men processen sikrer, at der udgives artikler af høj kvalitet i tidsskrifterne.

Kvalitetssikring er vigtigere end tidsfrist

En forskningsbaseret rådgivningsopgave følger en anden kvalitetssikringsprocedure, først og fremmest fordi den er nødt til at gå hurtigere.

Forskerne bag rådgivningsprojektet udarbejder en rapport med præsentation af resultater og en beskrivelse af deres proces og metodevalg.

Rapporten sendes til fagfællebedømmelse hos en kollega, som ikke har været involveret i løsningen af opgaven.

En virksomhed eller en organisation har jo en politisk eller økonomisk interesse i de opgaver, de bestiller. Den risiko tager vi højde for i det videnskabelige arbejde.

Ole Hertel
Prodekan, Aarhus Universitet, og forperson, Aarhus Universitets udvalg for forskningsbaseret rådgivning

Fagfællebedømmelsen sker typisk inden for et par uger, da opgaven skal leveres inden for en kort tidsfrist til den, som har bestilt opgaven.

Fagfællebedømmelsen er en kritisk gennemgang af arbejdet, og kritikken bliver skrevet ned og journaliseret.

Gennemgangen skal være kritisk og grundig for at sikre kvaliteten, og selvom tiden er knap, er kvalitetssikringen altid vigtigere end at overholde tidsfristen for opgaven.

Faglig uenighed hjælper forskningen fremad

I den offentlige debat bliver det ofte fremstillet, som om faglig uenighed blandt forskere er udtryk for fejl eller mangler i den forskningsbaserede rådgivning.

Sådan ser vi ikke på det på universiteterne.

Vi kan se, at der ofte opstår ny viden og ny forståelse, når der er faglige uenigheder. Kritiske spørgsmål og faglig diskussion udvikler både forskningsverdenen og det omgivende samfund.

Samtidig er verden ikke så enkel, at der nødvendigvis kun er én sandhed. Forskellige faglige tilgange og metoder kan føre til forskellige forskningsresultater.

Samtidig udvikler vores forståelse og viden sig over tid, så det, som var generelt accepteret for få år siden, kan have ændret sig.

Den forskningsbaserede rådgivning tager imidlertid udgangspunkt i den bedst tilgængelige viden og forståelse inden for et fagområde, og den er baseret på den nyeste tilgængelige, anerkendte forskning.

Rådgivningen skal give det bedst mulige velbegrundede svar på grundlag af til tider modstridende forskning.

Der tages højde for betalerens interesser

Kritikken af universiteternes uafhængighed handler næsten altid om, at industrien eller interesseorganisationerne betaler for den forskningsbaserede rådgivning.

En virksomhed eller en organisation har jo en politisk eller økonomisk interesse i de opgaver, de bestiller.

Vi skal altid være opmærksomme på denne risiko, men vi tager også højde for den i det videnskabelige arbejde.

Universiteternes kvalitetssikringsprocedurer håndhæver armslængde til den, som bestiller opgaven, og der begås i dag kun få fejl i procedurerne i de mange hundrede rådgivningsopgaver, universiteterne leverer.

På Aarhus Universitet følger kvalitetssikringen et certificeret kvalitetsledelsessystem, som bedømmes af en ekstern auditor. På andre universiteter følger kvalitetssikringen interne guidelines.

Der er tidligere begået fejl, og det koster troværdighed hver gang. Derfor arbejder universiteterne hele tiden på at forbedre kvalitetssikringen af den forskningsbaserede rådgivning.

Flere midler vil sikre robust rådgivning 

Som vi ser det, er udfordringen ikke de stigende eksterne bevillinger, men derimod faldet i de offentlige bevillinger.

Med forskningsreserven fodrer politikerne hunden med dens egen hale.

Ole Hertel
Prodekan, Aarhus Universitet, og forperson, Aarhus Universitets udvalg for forskningsbaseret rådgivning

Som et af meget få områder er universiteternes rammekontrakter om forskningsbaseret rådgivning af ministerierne fortsat underlagt et årligt omprioriteringsbidrag.

Det betyder, at bevillingerne til rådgivning og bagvedliggende anvendelsesorienteret forskning hvert år, også i finanslovsforslaget for 2025, bliver skåret ned med to procent.

Sådan har det været siden 2009, og det har trukket viden og rådgivning for flere hundrede millioner kroner ud af de offentlige rådgivningskontrakter.

Nedskæringen har den krølle, at nogle af pengene finder vej til forskningsreserven, der igen bliver til bevillinger til blandt andre universiteterne.

Vi kan bare ikke vide, om vi får andel i pengene – og hvis vi gør, er det oftest som étårige bevillinger til øremærkede projekter.

Det kan vi som universiteter ikke bygge nye forskningsmiljøer op omkring, for nye forskningsmiljøer kræver faste, langvarige bevillinger.

Med forskningsreserven fodrer politikerne hunden med dens egen hale.

Vi håber derfor, at finanslovsforhandlingerne fjerner nedskæringerne på den forskningsbaserede rådgivning, så vi kan fastholde og også opbygge nye, afgørende forskningsmiljøer.