Eksperter: Det bør ikke være forskeres ansvar alene at sikre frit tilgængelig forskning

Der er nu etableret en praksis, hvor forskerne ikke alene laver alt arbejdet, skriver artiklerne og bedømmer kollegaernes artikler, men også skal betale for, at deres artikler straks bliver frit tilgængelige.

Den danske stat har reageret ved at etablere Grøn Open Access med arkivering af det fagfællebedømte manuskript af videnskabeligt publiceret arbejde i arkiver på universiteterne.

Grøn Open Access fungerer i dag, men udgør ikke majoriteten af Open Access-publikationer, blandt andet fordi mange forlag lægger en embargo på.

De fleste forskere og fonde er klar over forlagenes Open Access-model og omkostningerne hertil. Men vi vil gerne påpege, at flere institutioner og fonde nu lukker for betaling, så forskerne i tiltagende grad står alene med problemet, hvis de ønsker at bruge forlagenes model.

Vi vil gerne påpege, at flere institutioner og fonde nu lukker for betaling, så forskerne i tiltagende grad står alene med problemet.

Kirsten Ohm Kyvik, Anne Thorst Melbye og Anne Sofie Fink
Hhv. professor ved SDU, afdelingsleder ved SDU's bibliotek og leder ved DeiC

Danmark tilslutter sig EU-linjen

I 2006 kom OECD som de første med en Legal Act on Open Science, og UNESCO, International Science Council og EU har sluttet sig til kravene.

I EU’s Horizon 2020-kald blev dette effektueret som et pilot-forsøg, hvor ansøgere blev opfordret til at lave datamanagement-planer, og Open Access blev et krav. Også i Danmark fik vi forventninger og krav om data management-planer.

Universiteterne og Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC) arbejder sammen om at implementere dette, blandt andet med tilbud om hjælp til forskerne.

I de sidste cirka ti år har kravene om Open Data meldt sig.

Her har Danmark tilsluttet sig den linje i EU, der handler om, at data skal være så åbne som muligt, men så lukkede som nødvendigt.

FAIR-principperne (principper som skal gøre data Findable, Accessible, Interoperable og Reusable) fra 2016 kan ses som baggrunden for denne stillingtagen.

Den Nationale strategi for Data Management baseret på FAIR-principperne (2021) var motiveret af EU's direktiv om Åbne Data.

Implementeringsindsatsen på universiteterne koordineres nationalt af en følgegruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med fokus på FAIR-politikker, infrastruktur, finansiering, kompetencer, sikkerhed og værdisætning.

International Science Council har nedsat en komité, CODATA, der skal følge Open Science og Open Data, og her også tage fat på etiske aspekter.

Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at åbne data og store datasæt kan medføre etiske problemer, der kan være uoverskuelige for forskerne.

Kirsten Ohm Kyvik, Anne Thorst Melbye og Anne Sofie Fink
Hhv. professor ved SDU, afdelingsleder ved SDU's bibliotek og leder ved DeiC

Der peges på, at dataetik og lighed ikke kommer af sig selv, og at behovet for at beskytte privatlivets fred ikke bliver mindre af, at man indfører Open Science. Operationaliseringen i EU udestår stadig.

Uoverskuelige etiske udfordringer

Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at åbne data og store datasæt kan medføre etiske problemer, der kan være uoverskuelige for forskerne.

Seneste nyhed er EU Parlamentets vedtagelse af forordningen om European Health Data Space. Det europæiske sundhedsdataområde er det første fælles EU-dataområde, udsprunget af den europæiske strategi for data.

Formålet er at give EU-borgerne kontrol over deres sundhedsdata; lette leveringen af sundhedsydelser i hele EU, fremme et indre marked for elektroniske sundhedsdatasystemer og skabe et fælles system for videreanvendelse af sundhedsdata til forskning, innovation og andet.

Om dette bliver en fordel for forskere må tiden vise, da alene det at bruge danske registre kan opleves som besværligt af forskerne.

En EU-platform vil dog omfatte større datasæt, og forskernes store ønske for tiden er tilgængelighed af kæmpe store datasæt.

Denne forskningspraksis medfører egne etiske problemstillinger.

Her er spørgsmålet, om befolkningen er godt nok oplyste om mulighederne for, og fordelene ved, forskning i deres data, og om lovgivningen kan følge med.

National Videnskabsetisk Komite har peget på det informationsunderskud, der opstår med den stadig hurtigere udvikling, og dette er en reel bekymring.

Visionerne mangler forankring

Hvad angår FAIR-data og Open Science er det stadigt usikkert, om forskerne tager det til sig.

Det er interessant at læse i Uddannelses- og Forskningsministeriets rapport om Open Access, at ingen danske universiteter bruger incitamenter eller meriterer forskerne for at publicere Open Access.

Ansvaret ligger altså alene hos forskerne.

I forhold til FAIR-data bør man derfor spørge, hvorfor forskere skal bruge tid på FAIR-data og data management på bekostning af andre opgaver, så længe de og deres miljøer bedømmes efter traditionelle standarder?

Hvis vi skal undgå, at forskerne blot slår paraplyen op og venter på bedre vejr, er der brug for tiltag fra forskningsinstitutioners og forskerstøtteenheders side.

Kirsten Ohm Kyvik, Anne Thorst Melbye og Anne Sofie Fink
Hhv. professor ved SDU, afdelingsleder ved SDU's bibliotek og leder ved DeiC

Her er der så kommet endnu et begreb, nemlig EU’s Coalition for Advancing Research Assessment (CoARA)-deklaration, der kom i 2023, og advokerer for at bedømme forskningsmiljøer på andet end publikationer.

Denne omhandler først og fremmest forskningsmiljøer, men kan også anvendes i forhold til forskere. Flere danske universiteter og fonde har tilsluttet sig denne.

Måske kan dette medføre anerkendelse af større diversitet i kompetencer i dansk forskning.

Spørges der blandt forskerkolleger om deres viden om det ovenfor beskrevne, er den stort set ikke-eksisterende.

Hvis vi skal undgå, at forskerne blot slår paraplyen op og venter på bedre vejr, er der brug for tiltag fra forskningsinstitutioners og forskerstøtteenheders side.

Dette kan ske gennem en forankring af og en opfølgning på initiativerne fra højeste niveau. Dernæst større synlighed af den indsats som gøres aktuelt af forskerstøtteenheder og organisationer.

Ellers ender alle de gode intentioner som nogle skrivebordsøvelser uden forankring i forskernes virkelighed.