Forsvarsattaché: Et stabilt Vestafrika er stadig vigtigt for Danmark

Men hvor godt står det i realiteten til i Ghana? Økonomien er ustabil og går generelt i den forkerte retning med høj inflation. Korruptionen er tårnhøj, og den sikreste vej til rigdom er via en politisk karriere.

Danske interesser i regionen

Danmark har store kommercielle interesser i regionen, hvor især Mærsk har investeret milliardbeløb i havnene i Lagos, Nigeria, Abidjan, Elfenbenskysten og Tema i Ghana. Usikre farvande, havne og landområder medvirker til øgede priser, hvorfor regional sikkerhed har direkte indvirkning på danske interesser.

De myndigheder, der har ansvaret for fiskeriinspektion, maritim sikkerhed, og som kan identificere og arrestere smuglere med videre, har behov for kapacitetsopbygning.

Danmark har store kommercielle interesser i regionen.

Lasse Sand
Oberstløjtnant og forsvarsattaché ved den danske ambassade i Ghana

Der er en klar transitrute fra Sydamerika via Vestafrika til Europa, når det kommer til narkotika og øvrig smugling, hvor den sorte økonomi forbundet hermed med stor sandsynlighed finansierer terrorvirksomhed i de førnævnte Sahellande: Mali, Burkina Faso og Niger.

Den øgede terrorvirksomhed i regionen skaber, via den manglende statslige kontrol, uhindrede smuglerruter fra syd mod nord i værste fald med Europa som ende destinationen.

Det er dog ikke den eneste årsag til, at det nytter at fortsætte dansk engagement i Vestafrika generelt og i Ghana i særdeleshed. Mange lande har allerede store engagementer med Kina, der har behov for ressourcer fra såvel minedrift, som fra havet.

Her i landet er der åbenlyse problemer med ulovligt fiskeri og minedrift, hvor sikkerhedsstyrkerne har svært ved at håndhæve lov og orden – både som følge af manglende uddannelse, manglende doktrin og manglende materiel.

I samarbejde med blandt andet USA og Storbritannien kan Danmark derfor gøre en forskel for sikkerhedsstyrkerne samtidig med, at der tilbydes et godt alternativ til et ensidigt samarbejde med for eksempel Kina.

En ustabil region

Samtidigt ser man nord for Ghana og øvrige kyststater et ustabilt Sahel, hvor de tre førnævnte (Mali, Niger og Burkina Faso) lande har meldt sig ud af den regionale økonomiske sammenslutning, ECOWAS, og har dannet deres egen alliance. En alliance, der vender sig væk fra Frankrig, EU og Vesten og i højere grad retter sig mod russiske alternativer som for eksempel Africa Corps (tidligere Wagner Gruppen)

I Ghana orienterer man sig primært mod Vesten.

Lasse Sand
Oberstløjtnant og forsvarsattaché ved den danske ambassade i Ghana

Selv her i Ghana har man et andet syn på Rusland end vi europæere. Når vi ser en fjende, ser de afrikanske lande mere en mulig samarbejdspartner, hvilket illustreres af, at Rusland både har en forsvarsattaché og en assisterende forsvarsattaché i Ghana. Dette er således et vilkår i opgaveløsningen, hvor vi naturligvis accepterer de afrikanske landes valg af samarbejdspartner.

I Ghana orienterer man sig dog primært mod Vesten og arbejder i de væbnede styrker med skelen til Nato doktriner, hvilket isoleret set er positivt. Dette er dog hverken gratis eller med en langsigtet garanti, hvorfor vores engagement med især Ghana nytter.

Danmark anvender for tiden både Frømandskorpset og Jægerkorpset til uddannelse af ghanesiske specialstyrker til såvel flåden som til hæren, der hver for sig vil kunne indsættes som støtte til politiet i de nordlige regioner samt til havs og i Voltasøen samt landets floddeltaer.

Desuden hjælper Danmark med operativ planlægning på det maritime område samt med en navigationstræner og brosimulator med henblik på uddannelse og træning af såvel almindelige søfolk som sømilitære operatører.

Dansk kapacitetsopbygning nytter

Selvom vi efter alt at dømme ser ind i en lang periode med dansk fokus på nærområdet, et redefineret Nato og Arktis, skal vi ikke glemme Afrika.

Den nyligt lancerede Afrika-strategi er da også et relevant værktøj i denne sammenhæng, hvor det blandt andet nævnes, at vi kan styre, hvordan vi positionerer os.

Efter mange års "expeditionary warfare", der dels har været dyrt, og som dels de facto afskaffede mobiliseringsforsvaret, har vi heldigvis andre – og langt billigere – værktøjer til rådighed.

Freds- og Stabiliseringsfonden er i den forbindelse en særdeles relevant mekanisme, hvor kapacitetsopbygning kan gennemføres med mindre hold i begrænsede tidsperioder, og hvor vi kan dyrke partnerskaber med for eksempel Ghana i samarbejde med vores strategiske samarbejdspartnere.

Desuden giver Freds- og Stabiliseringsfonden fantastiske muligheder for at samtænke de militære indsatser med Udenrigsministeriets udviklingsprojekter og den internationale politiindsats.

Vi har således et værktøj i kassen, der kan anvendes parallelt med opbygningen af det hjemlige forsvar og transformationen af Nato, hvor danske soldater kan anvendes i begrænset omfang, men hvor effekten er stor.

Samtidigt kan vi tilbyde vores soldater en både alsidig og spændende udfordring, hvor både unge og ældre kollegaer kan indsættes i en region, der måske ikke direkte ses som dansk interessesfære, men som kan have en påvirkning på Danmark og danske interesser.