Veteran råber vagt i gevær: Kritikken af Forsvaret er gået over gevind

Dækningen af vores forsvar er i mine øjne præget af to ting.

1. Negative historier om leverancer af materiel, der trækker ud, aflyste og udskudte øvelser, manglende grej til soldaterne, nedslidte kaserner og soldater, der siger op, fordi arbejdsforholdene er for dårlige.
2. Mangelfuld differentiering mellem Forsvaret, styrelserne og ministeriet. Forsvaret har hverken mandat til at bestemme, hvor soldaterne sendes ud, hvor mange soldater der skal være i Forsvaret, om værnepligten skal være kønsneutral, hvor mange kaserner der skal være, eller hvordan pengene i forliget skal fordeles. Derfor kan man heller ikke entydigt pege ansvaret for tilstanden over på soldaterne.

Fokus på kerneopgaven

Forsvaret står ikke bare over for at skulle omstille et gigantisk system fra besparelser til at modtage enorme pengesummer. Det skal samtidig omstille sig til en række nye opgaver i forbindelse med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, de kontinuerlige donationer til Ukraines frihedskamp, nyerhvervelser af doneret materiel og den fornyede ambition for dansk forsvarsindustri.

Hvis et hus har fugt i kælderen, bør man ikke starte med at lægge nyt tag eller skifte køkkenet ud.

Anders Havelund Krøyer
Veteran og techiværksætter

Dette sker oveni, at der skal ryddes op i et gigantisk system, der i visse led og afdelinger ikke kører optimalt. Der skal bygges og renoveres kaserner, købes nyt materiel, alt imens Forsvaret stadig skal levere på de opgaver, det er forpligtet til gennem udsendelser til steder som Baltikum, det afrikanske kontinent og Kosovo.

Samtidig har vi besluttet, at Forsvaret skal fokusere på ligestilling, diversitet, grøn omstilling og inklusion af nye typer rekrutter.

Hvis et hus har fugt i kælderen, bør man ikke starte med at lægge nyt tag eller skifte køkkenet ud. Her taler jeg af personlig erfaring. På samme måde bør vi skrue ned for ambitionerne om, at Forsvaret også skal agere en slags verdensmåls-prestigeprojekt og fokusere på kerneopgaven.

Tiden er inde til, at vi lader Forsvaret gøre sit arbejde og begynde på den genopbygning, der dokumenteret er behov for.

Og til den soldat, der sidder klar til at skrive det næste debatindlæg om kritisable arbejdsforhold i Forsvaret: Jeg forstår dig, og din kritik er berettiget. Du arbejder i en gigantisk institution, hvor den interne kommunikation er langt fra logisk. Men du gavner ikke Forsvaret ved at stille dig i strømmen af stemmer, der taler Forsvaret ned.

Hvis vi ønsker flere soldater og et stærkere forsvar i den nærmeste fremtid, er vi nødt til at begynde at tale om løsningerne.

Kort sagt: Vi har set og forstået, at Forsvaret er udfordret. Men nu skal vi videre, så vi sammen kan genopbygge vores nationale sikkerhed.