Dansk Energi: Lad os holde hovedet koldt – også når det bliver varmt

Af Stine Leth Rasmussen
Afdelingschef i Dansk Energi

Mens danskerne har slikket sol på stranden, har det brandvarme sommervejr trukket overskrifter og skabt ophedet debat om vores energiforsyning.

Den tørre, solrige og vindstille sommer har testet vores energisystem og presset priserne på el- og varmeproduktion op. Kraftvarmeværkernes omkostninger til indkøb af halm stiger, mens importen af el fra Tyskland i sommermånederne har været markant større end sidste år. Det har skabt grundlag for dramatiske overskrifter om, at vi er vidner til en ”eksplosion i elprisen” og at ”sort strøm holder Danmark kørende”.

Markedet virker
Det ekstraordinære sommervejr har også givet anledning til forskellige energipolitiske udmeldinger – hvoraf nogle til forveksling ligner ønsker og synspunkter, vi også hører i koldere og vådere vejr: øgede tilskud til solceller, flere energibesparelser, reduceret afgift på naturgas, forlænget grundbeløb til decentrale kraftvarmeværker og færre vindmøller.

Inden vi afblæser den grønne omstilling eller begynder at pille i det nyligt indgåede energiforlig, bør vi slå koldt vand i blodet. For det første har vi ikke haft egentlige problemer med forsyningssikkerheden på trods af det ekstreme vejr. Elmarkedet med handel i Danmark og over grænserne har også denne sommer leveret og sikret strøm i kontakten hele tiden.

For det andet er prisen på el ikke eksploderet. Den gennemsnitlige elpris for 2018 (januar – juli) ligger på 29,2 øre/kWh i Vestdanmark og 31 øre/kWh i Østdanmark. Dette niveau er tæt på priserne gennem de sidste 15 år og væsentligt under tidligere tørår i 2008, 2010 og 2011.

Elprisen steg i juli til omtrent 40 øre/kWh mod knap 24 øre/kWh i samme periode sidste år, men ikke ekstremt i historisk perspektiv. Sommerens meget moderate prisstigninger reflekterer en knaphed på strøm på grund af manglende vind- og vandproduktion. Det har så fået nogle andre – danske og udenlandske - elproducenter med højere marginalomkostninger på banen.

Alt i alt må man konstatere, at markedets prissignaler, udlandsforbindelserne og et godt samspil mellem energiteknologier - fra kraftværker til solceller – har sikret strøm i kontakten og til en beskeden merpris. Vi skal altså ikke til at gentænke den grundlæggende indretning af vores elsystem.

Mere marked og større prisudsving
Men sommerens ’stress-test’ og de efterfølgende reaktioner giver alligevel stof til eftertanke. Sidste år dækkede vind, sol og biomasse omkring 70 procent af det danske elforbrug på årsbasis. Med det nye energiforlig kan hele det danske elforbrug ifølge prognoserne på årsbasis dækkes af grøn strøm i 2030 – og vores naboer bevæger sig i samme retning. Skiftet til en elproduktion med større afhængighed af vind og vejr sker samtidig med, at vejret sandsynligvis bliver mere ekstremt i de kommende årtier.

Det betyder for det første, at vi kan forvente flere prisudsving på elmarkedet – og at vi skal lade være med at blive skræmte over dem. De prisudsving er nemlig afgørende for at aflønne den fleksibilitet, som elsystemet får brug for – både på den helt korte bane (skrue op eller ned for elproduktion) - og på den lange bane (fastholde eller investere i ny fleksibel elproduktion eller fleksibelt forbrug).

Det betyder også, at det bliver endnu vigtigere, at den fortsatte udbygning af vedvarende energi sker på en måde, som sikrer, at ny vind og sol arbejder med og ikke imod elmarkedet – for eksempel at man ved etablering af ny vedvarende energi giver investor et incitament til at skele til, hvor investeringen geografisk giver størst værdi, og hvor den tidsmæssigt giver mest værdi.

Og endelig skal vi begynde at tænke mere over, om vi har de nødvendige redskaber i værktøjskassen til at sikre elforsyningssikkerheden i en fremtid med markant færre kraftværker – både i Danmark og i nabolandene.

Den nye elforsyningslov tager et vigtigt skridt frem mod et elmarked med rigtige prissignaler. Men vi er næppe færdige med at justere og videreudvikle vores elmarked, hvis grøn omstilling og høj elforsyningssikkerhed fortsat skal gå hånd i hånd. Det er også et synspunkt, som med garanti vil blive gentaget i regnvejr.