Børns Vilkår: Drenge skjuler deres mistrivsel bag sixpacks

De snævre normer skaber mistrivsel

I en kvalitativ analyse, vi har lavet blandt unge mænd, fremgår det, at mændene ikke oplever, at det er legitimt at vise sårbarhed, fordi de er mænd, og flere af dem beskriver derfor, at de aktivt undertrykker deres følelser gennem hård fysisk træning.

En 18-årig mand siger: ”Når jeg er pissesur, så tager jeg bare ned i fitness, og så presser jeg mig bare, og så ryger al vreden ud der.”

Jeg vil gerne understrege, at det ikke i sig selv behøver at være en dårlig ting at træne, når man har det svært. Det kan faktisk hjælpe i forbindelse med for eksempel depression. Udfordringen opstår, hvis man ikke samtidig får talt med nogen om det, der er svært – fordi der kan være behov for støtte i at forstå, hvad træningen hjælper én med at håndtere.

Når vi debatterer drenge og mænds kropsidealer, er vi derfor også nødt til at gå et spadestik dybere og se på de snævre normer for, hvornår og hvordan man er en ’rigtig mand’.

Forventningen om, at en mand forventes at klare tingene selv, og at han skal dyrke og passe på sin krop, ser ud til at påvirke trivslen blandt mange drenge og unge mænd og begrænse dem i at række ud efter hjælp.

Derfor ser vi desværre også, at det er mænd, der fylder mest i statistikkerne, når det gælder for eksempel stofmisbrug, kriminalitet og hjemløshed, fordi de ikke får den rette hjælp i tide.

Som en anden af de unge mænd i vores førnævnte analyse siger: ”Vi har altid lært, at den stærkeste mand vinder. Helt nede fra vuggestuen af."

Stærk og sårbar på samme tid

Manderollen er dog under forandring. Senest har sociale bevægelser som MeToo og diskussionen om øremærket barsel til fædre præget debatten om ligestilling og kønsstrukturer herhjemme.

Handlingsplanens initiativer er næppe nok i sig selv, men vi ser positivt på den politiske opmærksomhed.

Anders Koefoed
Ungefaglig konsulent i Børns Vilkår

Udviklingen skubber til den traditionelle forestilling om maskulinitet, og det er der mange gode ting at sige om. Det betyder dog også, at mange drenge og unge mænd føler sig mere usikre på, hvad samfundet egentlig forventer af dem.

Det får nogle drenge og mænd til at blive tiltrukket af fællesskaber og influenter på digitale medier, som gør det nemt at abonnere på bestemte holdninger og dyrke et meget traditionelt maskulinitetsideal.

Dette forgrener sig helt ned på børneniveau, hvor jeg for nylig hørte om en 5. klasse, der havde udfordringer med, at drengene talte nedsættende til pigerne – til hjemkundskab havde de sagt til pigerne, at det er ’her i køkkenet, de hører til’.

Den rigtige mand findes ikke

Kropsidealer blandt drenge og mænd handler altså om mere og andet end sundhed og et godt udseende. Det handler også om snævre normer for maskulinitet, som vi ved skaber mistrivsel, og om den usikkerhed, der naturligt følger med, nu hvor normerne lige så stille udfordres og gør sårbarhed til en ressource i sig selv.

Politisk har ligestillingsminister Marie Bjerre meldt ud, at der er behov for en kulturforandring. For nylig lancerede hun en handlingsplan, der indeholder en række initiativer, der skal fremme drenge og mænds trivsel og ligestilling.

Handlingsplanens initiativer er næppe nok i sig selv, men vi ser positivt på den politiske opmærksomhed, for jo mere vi som samfund taler højt om de her udfordringer, desto mere udfordrer vi også det snævre maskulinitetsideal.

Jeg håber, at unge mænd fortsat vil finde fysisk og mental velvære i at træne, ligesom jeg håber, at de samtidig vil tale med nogen, hvis de har det svært. Det vigtigste er, at de erfarer, at ’en rigtig mand’ hverken er entydigt stærk, veltrænet eller sårbar. For ’den rigtige mand’ findes slet ikke.