KandidattestenFolketingsvalg 2022

Jens Meilvang

forLiberal Alliance
Storkreds: Østjyllands Storkreds
Beskæftigelse: Byråds- eller regionsrådsmedlem

43 år

Erhvervsuddannelse

VALGRESULTAT

Jens Meilvang - LA's næstbedst placerede kandidat i Østjylland

Jens Meilvang blev ved folketingsvalget 2022 valgt for Liberal Alliance i Østjyllands Storkreds. Han fik 1.642 personlige stemmer, svarende til 3 % af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik ti af Liberal Alliances kandidater flere personlige stemmer. Liberal Alliance fik valgt tre mandater i Østjyllands Storkreds, de øvrige mandater gik til Alex Vanopslagh og Louise Brown.

Østjyllands Storkreds er inddelt i 11 opstillingskredse. Tre fjerdedele af Jens Meilvangs personlige stemmer blev afgivet i Djurs-kredsen. Færrest stemmer (11) fik han i Hedensted-kredsen. Lokalt fik Jens Meilvang et flot personligt stemmetal ved Auning, der er et af de i alt 181 valgsteder i storkredsen. Her fik han flere stemmer end nogen anden kandidat: 428 styk svarende til 16,0 % af alle gyldige stemmer afgivet ved Auning. Omvendt var der 45 andre valgsteder, hvor han ingen personlige stemmer fik.

Beskeden fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2019 fik Jens Meilvang 1.531 personlige stemmer - det er 111 færre end i år. Han gik i 2022 frem i en af storkredsens 11 opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Jens Meilvang i Djurs-kredsen, hvor han gik fra 756 til 1.200 personlige stemmer, mens han i Århus Øst-kredsen oplevede en tilbagegang på 61 stemmer til 66.

Derfor stiller jeg op

God og omsorgsfuld ældrepleje - hvor den ældres individuelle behov er i centrum. Færre afgifter og mere frihed - vi skal af med skadelige afgifter fx arveafgiften. Et erhvervsklima i toppen - fjern alle unødige forhindringer og afgifter for dansk erhvervsliv. Bedre infrastruktur i Østjylland - vores veje skal selvfølgelig tilpasses trafikmængden. Lavere skat for alle

Politiske mærkesager

God og omsorgsfuld ældrepleje

Vores ældrepleje skal være hjertelig og fokuseret på de ældres individuelle behov i Danmark. Til at sikre dette skal vi skabe flere varme hænder gennem mindre kontrol og mere frihed til vores ansatte. Bureaukrati og unødig kontrol skal erstattes af tillid og frihed til vores ansatte. Vi skal ikke placere de ældre i kasser og regneark, men se hver enkelt som en borger med ret til forskellighed

Lavere skat for alle i Danmark

Skattetrykket er nu blevet så højt, at det er til skade for både den enkelte borger og hele samfundet. De høje skatter mindsker danskernes frihed, fordi man kun må beholde en meget lille del af sin indkomst. Det betyder færre penge til forbrug, ferie og fritid, fordi vi skal finansiere en offentlig sektor, der er blevet alt for stor og ineffektiv.

Bedre infrastruktur i Østjylland!

Det er på tide at hele E45 bliver opgraderet. Hver dag bruger rigtig mange Østjyder deres tid på at holde i kø bare fordi de skal passe deres arbejde, tid som aldrig kommer igen - som kunne være brugt sammen med familie eller på arbejde. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke én gang for alle laver de investeringer, der skal til, for at tilpasse vores veje til den trafikmængde der nu engang er.

Personlige spørgsmål

Civilstand

Gift
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024