KandidattestenFolketingsvalg 2022

Sofie Lippert

forSF - Socialistisk Folkeparti
Storkreds: Østjyllands Storkreds
Beskæftigelse: Studerende

28 år

Kandidat-/masteruddannelse

VALGRESULTAT

Sofie Lippert valgt for SF i Østjylland

Sofie Lippert blev ved folketingsvalget 2022 valgt for SF i Østjyllands Storkreds. Hun fik 2.338 personlige stemmer, svarende til hver tyvende af partiets stemmer i storkredsen. SF fik tre mandater i Østjyllands Storkreds, de to øvrige mandater gik til Kirsten Normann Andersen og Charlotte Broman Mølbæk.

Østjyllands Storkreds er inddelt i 11 opstillingskredse. Flest af Sofie Lipperts personlige stemmer (677) blev afgivet i Århus Nord-kredsen. Færrest stemmer (20) fik hun i Randers Nord-kredsen. Ved 36 af de 181 valgsteder i storkredsen fik hun ingen personlige stemmer.

Hver niende af partiets personlige stemmer
SF fik 9,0 % af stemmerne i Østjyllands Storkreds, 0,8 procentpoint flere end ved 2019-valget og 0,7 procentpoint mere end på landsplan. Tre af partiets i alt 15 mandater blev valgt i Østjylland. 44 % af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de otte opstillede kandidater, heraf gik 12 % til Sofie Lippert.

Derfor stiller jeg op

Min generation står over for enorme udfordringer. Vi skal håndtere konsekvenserne af klimakrisen, den stigende ulighed og højrenationalismens fremgang. Det er et kæmpe ansvar at finde løsningerne - men vi er klar til at tage det! Derfor stiller jeg op til Folketinget!

Politiske mærkesager

Bedre og billigere tog

En togbillet fra Aarhus til København koster mere end en flybillet til London. Samtidig er det nærmest umuligt at rejse på ferie med tog, hvis man skal længere end til Berlin. Vi skal sikre, at det grønne valg er det lette og billige valg!

Hæv SU’en

Tusindvis af unge har svært ved at få råd til bolig, mad og studiebøger. Det kan være stressende, når pengene ikke rækker, og mange timer på studiejob giver mindre plads til faktisk at dygtiggøre sig på studierne. Unge fortjener ordentlige levevilkår!

Ret til statsborgerskab

Unge, der har levet hele deres liv og gået i skole i Danmark, bør få statsborgerskab når de fylder 18. Det giver ikke mening, at ens forældres baggrund skal være afgørende for, om man fx kan stemme til folketingsvalget.

Personlige spørgsmål

Civilstand

Single
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024