Mike Villa Fonseca blev ved folketingsvalget 2022 valgt for Moderaterne i Sjællands Storkreds. Han fik 505 personlige stemmer, svarende til 1 % af partiets stemmer i storkredsen. Moderaterne fik tre mandater i Sjællands Storkreds, de to øvrige mandater gik til Lars Løkke Rasmussen og Charlotte Bagge Hansen.
Sjællands Storkreds er inddelt i 12 opstillingskredse. Flest af Mike Villa Fonsecas personlige stemmer (134) blev afgivet i Køge-kredsen. Færrest stemmer (13) fik han i Vordingborg-kredsen. Ved 77 af de 225 valgsteder i storkredsen fik han ingen personlige stemmer.
Mike Villa Fonsecas personlige stemmetal er det tredjelaveste blandt de nyvalgte folketingsmedlemmer, 290 af de kandidater, der ikke blev valgt, fik flere personlige stemmer.
Få personlige stemmer
Moderaterne fik 10,8 % af stemmerne i Sjællands Storkreds, 1,5 procentpoint mere end på landsplan. Tre af partiets i alt 16 mandater blev valgt på Sjælland. Tre fjerdedele af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de ni opstillede kandidater, heraf gik 1 % til Mike Villa Fonseca.