KandidattestenFolketingsvalg 2022

Marianne Bigum

forSF - Socialistisk Folkeparti
Storkreds: Nordsjællands Storkreds
Beskæftigelse: Offentligt ansat

41 år

Ph.d.-uddannelse

VALGRESULTAT

Marianne Bigum - SF's bedst placerede kandidat i Nordsjælland

Marianne Bigum blev ved folketingsvalget 2022 valgt for SF i Nordsjællands Storkreds. Hun fik 2.823 personlige stemmer, svarende til hver ottende af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik 11 af SFs kandidater flere personlige stemmer. SF fik kun valgt et mandat i Nordsjællands Storkreds, det gik altså til Marianne Bigum.

I fire af storkredsens seks opstillingskredse blev Marianne Bigum sit partis største stemmesluger. Bedst gik det hende i Helsingør-kredsen, hvor 428 vælgere satte deres kryds personligt ud for hendes navn. Det dårligste resultat fik hun i Hillerød-kredsen, hvor hun blot fik 497 stemmer og blev overgået af ti andre kandidater.

Tidligere opstillet i Københavns Omegns Storkreds
Ved folketingsvalget 2019 var Marianne Bigum opstillet i Københavns Omegns Storkreds her fik hun 1.766 personlige stemmer, 1.057 færre end ved folketingsvalget 1. november 2022.

Derfor stiller jeg op

Mit hjerte banker for miljøet og klimaet. Jeg arbejder til dagligt som ingeniør med at finde bæredygtige løsninger. Jeg mor til tre dejlige drenge, og jeg er bekymret for de udfordringer, vi står overfor som samfund. Der er krig i Europa, energikrise og ikke nok fart på klimaløsningerne. Jeg stiller op til Folketinget for at kæmpe –ikke for magtkampe og ministerbiler, men for vores børns fremtid.

Politiske mærkesager

Beskyt vores vand

Vi skal beskytte vores vand, så der også i fremtiden er liv i havene og i vandnaturen, og så vi trygt kan drikke fra vores grundvand. Vi skal have en dansk havplan, som beskytter havets sårbare naturområder, og fiskenes gyde- og opvækstområder, så naturligt havliv skal genopstå. Der skal stilles skrappere krav til renseanlæg og landbrug, og regulering skal styres af naturens tålegrænser.

Klimaet kræver handling

Danmark skal være klimaneutralt senest i 2040. Vi skal have en grundlæggende omlægning af vores energisystem og vi skal væk fra fossil energi. Vi skal omstille vores forbrug med en grøn erhvervspolitik, en klimaafgift på landbruget, et lavere ressourceforbrug og en cirkulær økonomi. Vi skal reparere ting, når de går i stykker, bruge vores ting længere og tænke mere over det vi køber.

Invester i velfærd og bekæmp mistrivsel

Der er akut brug for, at vi sætter en stopper for den systematiske nedskæring af velfærden og i stedet investerer i den med ordentlige lønninger, ligeløn og gode arbejdsvilkår. Mennesker skal have hurtigere hjælp - ventelisterne skal ned. Det skal være slut med tvungen inklusion, og vi skal sætte skolerne og de fagprofessionelle fri i stedet for at detailstyre fra Christiansborg.

Personlige spørgsmål

Civilstand

Samlevende
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024