KandidattestenFolketingsvalg 2022

Thomas Skriver Jensen

forSocialdemokratiet
Storkreds: Fyns Storkreds
Beskæftigelse: Privat ansat/selvstændig

28 år

Erhvervsuddannelse

VALGRESULTAT

Thomas Skriver Jensen valgt med 3.726 personlige stemmer

Thomas Skriver Jensen blev ved folketingsvalget 2022 valgt for Socialdemokratiet i Fyns Storkreds. Han fik 3.726 personlige stemmer, svarende til 4 % af partiets stemmer i storkredsen. Socialdemokratiet fik i alt seks mandater i Fyns Storkreds.

Fyns Storkreds er inddelt i 8 opstillingskredse. Det bedste resultat fik Thomas Skriver Jensen i Odense Syd-kredsen, hvor han fik 1.075 personlige stemmer svarende til 2 % af de gyldige stemmer, hvilket er flere end nogen anden kandidat i samme kreds. Det dårligste resultat fik han i Svendborg-kredsen, hvor han blot fik 57 stemmer og blev overgået af 39 andre kandidater.

Knap hver tiende af partiets personlige stemmer
Socialdemokratiet fik 32,5 % af stemmerne i Fyns Storkreds, 2,3 procentpoint flere end ved 2019-valget og 5,0 procentpoint mere end på landsplan. Seks af partiets i alt 50 mandater blev valgt på Fyn. 40 % af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de otte opstillede kandidater, heraf gik 9 % til Thomas Skriver Jensen.

Derfor stiller jeg op

De færreste politikere på Christiansborg har været en aktiv del af det arbejdsmarked, som de fleste danskere bruger et helt arbejdsliv i. Det mener jeg er et problem. Vi har brug for flere politikere med fortid på byggepladser, lærerværelser og fabriksgulve. Jeg har erfaring som Industritekniker og tillidsrepræsentant for mine kollegaer. Det mener jeg, at der er brug for i Folketinget.

Politiske mærkesager

Der skal investeres i et mere virkelighedsnært uddannelsessystem

Jeg vil gerne arbejde for, at vores uddannelsessystem favner bredere. Vi skal have mere praktisk og virkelighedsnær undervisning, både i vores folkeskole, på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Vores uddannelsessystem er alt for snævert, hvis vi kun bliver dygtige til at læse i bøger, men ikke lærer at bruge det vi lærer.

Mere tid til faglighed og omsorg i velfærdsfagene

Vi har verdens dygtigste medarbejdere i vores velfærdsfag. Men alt for ofte oplever de, at der ikke er tid i hverdagen til faglighed og omsorg. Det er ikke holdbart. Vi skal investere mere i dem. Flere kollegaer, faglighed og tid. Det vil skabe en bedre hverdag for de ansatte og en bedre service i den offentlige sektor. Jeg vil arbejde for færre krav og mere tillid til faglighed.

Flere ind i foreningslivet

Vi lever i en tid, hvor ensomheden er stigende. Flere og flere vælger foreningslivet fra. Jeg ønsker det modsatte. Vi skal hjælpe flere ind i sporten, fritidslivet og kulturlivet. Jeg har selv været foreningsmenneske, både som holdkammerat og frivillig træner, siden jeg var helt ung. Det har dannet mig som menneske. Jeg vil arbejde for, at flere danskere kommer med i meningsfyldte fællesskaber.

Personlige spørgsmål

Civilstand

Kæreste
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024