Skoleelev: Vi mister de unge landmænd med for høje CO2-afgifter 

Landbruget udleder cirka 10,6 millioner ton CO2 årligt i form af metan og lattergas, hvilket svarer til 22,4 procent af Danmarks samlede udledning. For blot ti år siden lå det tal på 15,6 procent. Landbruget bidrager omvendt til under tre procent af vores BNP.

Derfor giver det umiddelbart god mening at sætte CO2-afgifter på landbruget, hvis vi skal nå vores mål om at være CO2-neutrale i 2050. Men hvilke konsekvenser ville det få?

Politikerne har ikke sagt, at landbruget skal udryddes, men at det skal omlægges til klimavenligt landbrug. Men så er det jeg tænker; hvem skal gøre det? Hvor motiverende er det at uddanne sig som landmand, hvis det er rammevilkårene?

Find en løsning med landmændene

Jeg har talt med Karl-Emil på 16 år, som studerer til landmand. Han er vokset op på et landbrug, og fortæller, at han siden helt lille har haft interesse for landbrug. Han håber, politikerne finder en løsning på den høje udledning af CO2, der ikke vil gå udover landmændene. Han frygter at høje afgifter vil få mange landmænd til at gå konkurs.

Lysten til at uddanne sig som landmand bliver naturligvis mindre, når man hele tiden taler om højere afgifter, der opleves som en straf. Mange vil miste lysten til at skulle drive eget landbrug med så mange ekstraudgifter.

Mange vil miste lysten til at skulle drive eget landbrug med så mange ekstraudgifter.

Cecilia Reitz
Folkeskolepraktikant

“Politikerne bør i stedet for at kaste afgifter i hovedet på os, finde en løsning sammen med landmændene,” siger han.

I politik er vinklen tit negativ. Store bededag er blevet til en fridag, der er taget fra os. Hvad med at se det fra den positive side i stedet? I Danmark skal vi kun arbejde én dag mere, for så til gengæld at være bedre beskyttet mod krig.

Guleroden i stedet for stokken

Vi har brug for landbruget, hvis vi skal have bæredygtige fødevarer og foder fra afgrøder. Kan vi ikke se landbruget som en mulighed for at producere på en mere klimavenlig måde, gå forrest, vise vejen og tjene penge på eksport af teknologi og fødevarer? 

Danmark er blandt de førende lande i verden, når det kommer til den grønne omstilling, og vi er anerkendt for vores fødevarer. Så hvorfor ikke fortsætte ad den vej? Danmark er i dag førende i verden indenfor vindenergi, fordi vi brugte gulerodsmetoden, og var de første. Kan vi ikke gøre det samme med landbruget?

Jeg tror på, at vi i Danmark også kan være de første til et klimavenligt landbrug, men vi skal bruge guleroden i stedet for stokken, ellers tror jeg, vi mister de unge landmænd som Karl-Emil. 

Det store spørgsmål er jo; tror politikerne på stokken eller guleroden?