1 A: Martin Henriksens nye pamflet er helt elendig og ufokuseret. Kun én ting gør, at den ikke får 0 A'er

Wivel spørger: "Så du tænker også strategisk?" Det ville have været stærkt opsigtsvækkende, hvis Martin Henriksen havde svaret nej.

"Er der for meget bureaukrati og for lidt demokrati i det her land?" Her på side 72 vil jeg skyde på, at Martin Henriksen mindst ti gange har tordnet mod bureaukratiet, levebrødspolitikerne og det, han ser som "den politiske adel, der har nok i sig selv."

I Martin Henriksens egne øjne er han folkets stemme, der gør op med den indspiste politiske verden, og han ser intet problem i selv at være en del af den verden, han synes, der er så uendelig forkert: "De største forbrydere findes på Christiansborg," og: "En politiker ved du aldrig helt, hvor du har."

Bogen er bygget op som spørgsmål/svar. Spørgsmålene er som regel en mellemting mellem leflende og tåkrummende pinlige.

Poul Madsen

112 siders båndudskrift

Henriksen har altid været en mester til slagkraftige one-lineres. Det var det, der gjorde ham kendt, dengang han var en af de toneangivende Dansk Folkepartister, og det er stadig en genre, han mestrer.

Henriksen vil i øvrigt ikke rigtigt tale om Dansk Folkeparti, men gør det så alligevel en smule, og Wivel gør intet for at gøre de løsrevne angreb på de tidligere partifæller interessante. Og det er blandt andet det, der gør de 112 siders båndudskrift så uendeligt kedsommelige.

Et andet sted, da det gælder kristendommen, som åbenbart betyder utroligt meget for Nye Borgerlige i Henriksens konkursversion, kommer Martin Henriksen selv ind på, at partiet skam sagtens kan rumme ateister.  

"Det må folk selv om," som han siger. Men kan Nye Borgerlige også rumme muslimer? Det spørgsmål får han aldrig. 

Woke, Pride og LGBTQ+ skal forbydes, og der skal værnes så meget om kernefamilien, at alle skal have lov til at få et våben og bruge det, hvis nogen bryder ind i vores hjem. "Slotsreglen," kalder Henriksen det.

Tæt på nul A'er

På det økonomiske plan er Martin Henriksens løsning såre enkel. Staten skal bruge færre penge, så man ikke behøver opkræve så meget skat. Hvad der ikke skal bruges penge på, henstår i tågerne, som så meget andet i Henriksens fatamorgana af et revitaliseret Danmark.

På ét punkt er Henriksen dog meget konkret. Danmarks skal have et hjemsendelsesministerium: "Antallet af muslimer skal reduceres med fem procent hvert år som en start. Det svarer til cirka 15.000 personer om året, og antallet skal lægges oveni det antal, som ellers ville være blevet udvist, eksempelvis afviste asylansøgere."

Mit bud er, at det bliver endnu sværere for meningsmålingsinstitutterne i fremtiden at finde mennesker, der vil stemme på Nye Borgerliges version Martin Henriksen.

Poul Madsen

Jeg er ikke i tvivl om, at der er en gruppe danskere, der mener som Martin Henriksen. Men båndudskrifterne fra samtalen med Thomas Wivel er ikke den affyringsplatform, der sender Henriksens afsted mod den brede højreorienterede folkebevægelse, han drømmer om.

Mit bud er tværtimod, at det bliver endnu sværere for meningsmålingsinstitutterne i fremtiden at finde mennesker, der vil stemme på Nye Borgerliges version Martin Henriksen.

Båndudskriftspamfletten er så elendig og ufokuseret, at den ikke burde have nogen A'er. Men den får ét, fordi Martin Henriksen èt enkelt sted rammer noget, som han i langt højere grad burde dyrke end al sin forvirrede og frastødende muslimbashing.

Det handler om ligestilling. Man bruger ifølge Henriksen "ligestillingskortet for at få flere kvinder ind på di­rektionsgangene. Det er sjældent, at ligestillingskortet bliver brugt til at få flere kvinder i arbejde som jord- og betonarbejdere." Her rammer han noget, som flere uden tvivl tænker, men få tør sige offentligt.